Små, vidunderlige unger er det bedste, der findes – og nogle dråber væske kan meget snart være skyld i, at det bliver lettere at få dem.
Tusindvis af danske par har svært ved at blive gravide. Men et nyt, revolutionerende produkt fra firmaet Medicult tegner så positivt, at det fremover vil blive lettere for kvinder at blive gravide ved kunstig befrugtning.
»Vi håber, vi krydser fingre – det ser lovende ud,« siger direktør Jesper Funding Andersen fra Medicult ved Roskilde.
At få skabt et barn, at få en sædcelle til at kæmpe sig frem og bide sig fast i ægget, er fantastisk, avanceret, enestående og uforståeligt. Det meste kan vi nu gøre kunstigt: Tage æggene ud af kvinden, blande æg med en sædcelle, sætte det lille foster – kaldet et embryon - op igen. Men så kommer det svære: Embryonet skal blive siddende.
Testet på mus
'Kun' cirka 25 procent af de kvinder, der får sat et befrugtet æg tilbage i livmoderen, føder faktisk et barn. Når det ikke lykkes, er det som regel fordi ægget ikke var stærkt nok – og ikke ville sætte sig fast. Men meget tyder nu på, at det nye middel fra Medicult kan øge dette tal til godt og vel 30 procent.
»Vi har testet det på mus og det virkede. Vi har testet det i nogle begrænsede menneskeforsøg, dog uden at sætte de befrugtede æg op, og oplevelsen var så stærk, at vi nu håber, at de har bedre chancer for at sætte sig fast,« siger Jesper Funding Andersen.
Ifølge Odense Universitetshospital, der i øjeblikket afprøver stoffet, der hedder GM-CSF, på kvinder, viser de foreløbige undersøgelser, at stoffet både får kvindens æg til at udvikle sig bedre og siden får ægget til at hænge bedre fast.
»Hvis ægget er stærkt, har kraft, deler sig, som det skal, og virker sundt og solidt, ja, så hænger det også bedre fast, og så er chancerne for, at der kommer et barn ud af det, større,« siger Karin Erb, der er biolog på Odense Universitetshospital.
Færre tvillinger
1.100 kvinder over hele Skandinavien deltager nu i rigtige forsøg med stoffet. Sidst på året falder dommen: Flere æg, der hænger fast? Flere unger? Virker det nye stof, vil antallet af tvillinge- og trillingefødsler også falde, og det er godt, siger lægerne.
»Risikoen for, at noget går galt, når man skal have tvillinger, er ikke frygtindgydende stor – men den er der. Og med tre børn eller flere er risikoen absolut til stede,« siger overlæge Peter Emil Rasmussen fra Odense Universitetshospital.
Den udvikling hilses velkommen i den forening, der repræsenterer de forældrepar, der fik tre børn – på én gang.
»Mange vil gerne have to børn på én gang, men tre – det er en stor mundfuld. Og jo slet ikke uden risiko,« siger Erling Møller, der selv er far til tre.
Det, han glæder sig mest over, er, at kvinderne – udover at have større chancer for at få et barn – måske kan slippe for at skulle tage den svære beslutning om at få lavet fosterreduktion, altså at få slået ét af fostrene ihjel.
Kunstig befrugtning
Læger udtager typisk mellem 8 og 10 gode æg ud af kvinden.
Vedén metode (IVF) blandes æggene med sædceller i en skål – og finder selvsammen. Ved den anden gængse metode (ICSI), hjælpes sædcellen ind iægget. I begge tilfælde foregår processen i et medium, en væske, dersætter skub i udviklingen.
Æggene dyrkes to-tre dage. Går alt godt, vil æggene begynde at dele sig, og forvandles dermed til fostre.
De bedste og stærkeste tre-fire æg sættes tilbage.
Der blev i 2007 gennemført 11.035 kunstige befrugtninger ved hjælp af de to metoder.
25 procent af de kvinder, der begynder behandlingen, får et barn.