Antallet af danskere med ADHD- og autismediagnoser er steget markant gennem de seneste årtier. Hvor det i 2000 cirka var 0,1 procent af befolkningen, der havde en ADHD-diagnose, var det i 2022 steget til over 3 procent.
Nu peger et nyt studie fra bl.a. Københavns Universitet på, at forklaringen især skal findes i, hvordan diagnoser stilles i dag.
Forskerne bag studiet har analyseret genetiske data fra mere end 37.000 personer diagnosticeret med ADHD eller autisme i Danmark mellem 1994 og 2016. Resultatet viser, at personer diagnosticeret i nyere tid i gennemsnit er mindre genetisk disponeret for lidelserne end personer diagnosticeret tidligere.
Det tyder på, at diagnoserne i dag favner en bredere gruppe mennesker og mildere symptombilleder end før, vurderer forskerne bag studiet.
- Genetik er vores mest objektive vurdering, for sammensætningen af de gener, der forårsager ADHD og autisme har ikke ændret sig de sidste 100 år, så hurtigt går evolutionen ikke, siger Andrew J. Schork, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og seniorforfatter på studiet.
Kriterierne og kulturen, for hvordan psykiatriske diagnoser stilles, kan til gengæld ændre sig hurtigt, og faktisk har nyere patienter med ADHD eller autisme generelt lavere genetisk risiko end de havde i 1994 - omkring 10-15 procent mindre for ADHD og op til 25 procent mindre for autisme. Forskerne vurderer derfor, at udviklingen i stedet kan forklares med, at flere med mildere men lignende symptomer i dag får en diagnose.
Andrew J. Schork understreger dog, at det ikke er ensbetydende med, at folk bliver fejl- eller overdiagnosticeret. Studiet viser, at de personer der bliver diagnosticeret med ADHD og autisme stadig har en højere genetisk risiko for at udvikle sygdommen end resten af befolkningen.