En katastrofe for miljøet.

Sådan lyder beskyldningen mod den aftale, som regeringen har indgået med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en vækstplan for landbruget.

Den kritik er ikke retfærdig, mener regeringen, men miljøminister Kirsten Brosbøl (S) medgiver, at der skal findes nye løsninger for at beskytte miljøet, fordi aftalen blandt andet halvere de omstridte randzoner.

- Vi løser problemet med, at vi ikke har kunnet administrere randzonerne, og det er klart, at det skaber en manko, som vi skal have indhentet, siger hun.

Landmændene har været stærkt utilfredse med randzoneloven, som betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer.

Med aftalen bliver antallet af randzoner omkring vandløb skåret ned fra 50.000 til 25.000 hektar.

Baggrunden for beslutningen er blandt andet, at de kort, der har været brugt til at udpege vandløbende, har været behæftet med fejl.

- Vi har sikret os, at der nu er en ordning, der kan administreres, det skaber en manko, og det er selvfølgelig min opgave at sikre, at vi når de målsætninger, vi har sat, siger miljøministeren.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil aftalen svække beskyttelsen af vandmiljøet og medføre øget forbrug af sprøjtegifte og øget kvælstofudledning. Foreningen kalder aftalen en falliterklæring.

Kritikken er uberettiget, mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

- Det synes jeg ikke er retfærdigt. Vi kan se, at vi gør store fremskridt med vores vandløb, men landbruget skal også være der, siger han.

- Det er klart, at vi får en mindre reduktion af kvælstof end ellers påtænkt. Men det skal så hentes hjem igen ved nye forhandlinger, men der var problemer med at implementere randzonerne, og så må vi bøje os, siger han.