Ups! Det er en højspændt situation, når der udskrives valg - og så kan der altså ske smuttere her og der.
Det må både både TV 2's lydteknikere og en af statsministerens chauffører sande.
Bedst som journalisterne stod foran kameraerne og rapporterede, kunne man i baggrunden se ministerbilen køre direkte ind i den talerstol, hvor statsministeren netop havde stået og meddelt danskerne, at de skal til stemmeurnerne den 15. september.
Chaufføren fik efterfølgende sat den store, sorte slæde i bakgear, hvorefter han kørte uden om podiet.
Også hos TV 2 gik der noget galt. Netop som Løkke havde taget plads ved podiet, blev der dødsens stille, og Jes Dorph måtte kort efter beklage, at der var tekniske problemer. Der gik dog under et halvt minut, før der atter var hul igennem til statsministeren.
Valget afholdes torsdag den 15. september.