82 procent af unge i gymnasiet føler sig ofte eller af og til stressede. Det viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier har foretaget blandt cirka 2000 gymnasieelever, skriver Berlingske.
De unge føler blandt andet et pres for at få gode karakterer, se godt ud, dyrke sport og være en succes på sociale medier.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, at der bliver stillet for høje krav til de unge.
Hun mener i stedet, at hendes egen generation - dem fra cirka 40 år og til nogle og 50 år - er ansvarlige for at stresse de unge.
- Jeg er bekymret over, at unge, som objektivt set burde være velfungerende, almindelige unge, har det så dårligt. Jeg mener, at min generation svigter sin rolle og nægter at optræde som voksne over for vores store børn og unge. Vi skaber ikke den ro omkring dem, som de har behov for, siger den 41-årige minister til Berlingske.
Hun mener, at det største problem for nutidens unge er, at der mangler voksne.
- Min generations vægring mod at optræde som de voksne fører direkte til angst og stress hos de unge. Vi møder dem med diffuse krav i stedet for klare forventninger. Det gør dem usikre, siger Riisager.
Hun peger på, at "eftergivenhed" og mangel på klare rammer kan efterlade unge i et tomrum, der giver grobund for angst og stress.
- For eksempel i debatten om karakterer. Mange unge har det vanskeligt med karakterer, der jo er vurderinger af deres præstationer. Men i stedet for at lære de unge at gå til eksamen, går vi med på præmissen og fjerner nogle af karaktererne, siger Riisager.
Det er en henvisning til gymnasiereformens forsøg med karakterfritagelse i 1.g.
- Unge bliver ikke stressede, fordi de skal til folkeskolens afgangsprøve. De bliver stressede, fordi vi ikke forbereder dem godt nok på de udfordringer, de kommer til at møde i livet, siger Merete Riisager.
/ritzau/