Medarbejdere på slagterier, i industrien og byggeriet slås med noget af Danmarks hårdeste fysiske arbejdsmiljø, men får kun beskeden støtte fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til at skabe bedre arbejdsvilkår.
Kun 223 slagteriansatte og medarbejdere i metal- og møbelindustrien har deltaget i en såkaldt forebyggelsespakke, mens det i byggeriet drejer sig om 1.172 medarbejdere.
Til gengæld har 8.235 kommunalt ansatte på døgninstitutioner og i plejen fået støtte fra fonden, som også bliver brugt flittigt af autoværksteder og dækcentre.
Det viser en analyse Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af en aktindsigt i Forebyggelsesfondens forebyggelsespakker fra 2011 til 2013.
Den skæve fordeling rammer medarbejderne i de brancher, som får begrænset støtte, selvom arbejdsmiljøet er hårdt, mener professor og forsker i arbejdsmiljø Helge Søndergaard Hvid.
"De ansatte får et ringere arbejdsmiljø, end de behøver at have. Brancherne har ellers gennem forebyggelsesfonden oplagte muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten, men det går de glip af," siger han.
Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlægsbranchen ærgrer sig over, at fonden ikke har haft større succes med at forbedre arbejdsmiljøet i byggeriet.
"Indsatsen er blevet lidt forkølet. Det allerværste er, at projekterne ikke kommer hele branchen til gavn, men kun enkelte virksomheder," mener Jacob Munk, der er sekretariatschef i BAR Bygge & Anlæg.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fastslår (S), at de brancher, som kun har fået begrænset støtte selv har et ansvar for at søge penge til forebyggelse.
"Jeg kan kun opfordre alle arbejdsgivere til at søge pakkerne. Det er et tilbud om at mindske nedslidningen for de ansatte og tilmed få dækket udgifterne til at gennemføre forbedringer af arbejdsmiljøet," skriver ministeren i en mail.
I CO Industri oplever man, at mindre industrivirksomheder ikke har energi til at bruge tid på fonden, der skulle forbedre arbejdsmiljøet.
"Man skal virkelig være tændt af en hellig ild for at kaste sig ud i projekter fra forebyggelsesfonden, for de mindre virksomheder har ikke administration til at løfte det. Mange kan ikke overskue bureaukratiet med krav til dokumentation og egenbetaling. Fonden har dog blødt op på de punkter og rådgiver bedre," fortæller Michael Jørgensen, områdeleder for arbejdsmiljø i CO Industri.
Autoværksteder og dækcentre et nogle af de brancher, forebyggelsesfonden har succes med at komme af med pengene. Det skyldes blandt andet, at tilbuddene bliver skræddersyet. Det bør man også gøre for andre brancher, lyder det fra LO.
"Der er flere forebyggelsespakker, som skal forbedres og målrettes. Samtidig skal arbejdsmiljøorganisationerne på arbejdspladserne mere på banen, når det gælder forebyggelse," siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse arbejder dog allerede med at målrette tilbuddene til de brancher, hvor det endnu kun er lykkedes at gennemføre få projekter.
"Vi holder øje med, at der er en efterspørgsel på forebyggelsespakkerne og er i øjeblikket i en særlig dialog med slagterierne, så indsatsen i højere grad også rammer dem," oplyser Johannes Due, formand for fonden.