Hollænderne stemte for den proeuropæiske politik og vragede euroskeptikerne, da de onsdag valgte nyt parlament.
Det er femte gang på 10 år, at de hollandske vælgere er gået til stemmeurnerne, og denne gang har de to store midterpartier - det liberale VVD og det socialdemokratiske PvdA - hevet en fælles sejr i land.
- I løbet af de 10 år er det politiske landskab blevet splintret, og det har især været fløjene, der har fået mange stemmer i de seneste år. Det her er midterpolitikkens genopståen i hollandsk politik, siger Claes de Vreese.
Han er dansk professor i politisk kommunikation ved Amsterdams Universitet.
- Hovedsignalet fra dette valg er, at Holland er med på, at de løsninger, der skal findes i forhold til den europæiske krise, skal være nogen, som Europa finder sammen, siger han.
De to store midterpartier er begge gået frem og står sammen til at få 80 mandater, hvilket er nok til at sikre et flertal.
Derfor forventer de fleste iagttagere, at de to danner regering sammen, eventuelt med deltagelse af kristendemokraterne eller det lille midterparti D66.
Vælgeropbakningen har de to store partier hentet fra blandt andet højrepopulisten Geert Wilders, hvis Frihedsparti mistede over en tredjedel af sine pladser i parlamentet.
- Den bølge, som især Wilders og til dels det socialistiske folkeparti har sat i gang med hensyn til Hollands rolle i Europa, har ikke vist sig at give dem den elektorale bonus, som de havde håbet på, siger Claes de Vreese.
Professoren tilføjer, at hollænderne i bund og grund er proeuropæiske og bakker op om det europæiske samarbejde, som de også i sin tid var med til at starte.
- Når der så lige pludselig kommer politiske kandidater og agerer for, at Holland skal forlade hele unionen eller i hvert fald i euroen, og har meget skarp retorik over for Sydeuropa, har det simpelthen været for meget for mange hollændere, forklarer han.
/ritzau/