Midt i en tid, hvor de dårlig nyheder er flest efter 'The King of Pop's' død, er der nu et enkelt lys i mørket for de mange fans, der de sidste dage har været tynget af sorg.
Mange havde set frem til at genopleve det storstilede comeback, som var planlagt for Michael Jackson med 50 koncerter i O2 Arena i London.
Men med hans død syntes muligheden for at finde ud af, om der var mere tilbage i den hårdt prøvede popstjerne også at være forsvundet.
Nu viser det sig dog, at der findes optagelser fra generalprøver til comeback-koncerterne fra Staples Center i Los Angeles.
Koncertarrangøren AEG meddeler, ifølge avisen Daily News, at prøverne op til Michael Jacksons død blev optaget med kameraer i flere vinkler i HD-billede og -lyd.
Der spekuleres allerede nu i, om optagelserne vil blive udgivet på dvd og cd som 'Kongens' sidste album.