For nylig gik der et sus gennem samtlige kommunikationsbureauer i København.
Alle direktører har tænkt: Vildt nok.
Vi andre, der opdagede annoncen, rystede på hovedet og tænkte: Vildt nok.
”By og Havn” udbød en ordre på 43 millioner kroner til deres næste kommunikations bureau.
Hvis du ikke lige ved, hvem der står bag ”By og Havn”, er det et selskab ejet af staten og Københavns Kommune, der skal bygge Københavns Havn og bydele i Hovedstaden om.
Så tænker du måske - ligesom mig - at det var godt nok mange penge for at fortælle om det. Skulle de ikke hellere bruge dem på ingeniører, arkitekter, gravemaskiner, landmålere eller folk med skovle, der rent faktisk bygger en havn eller en bydel.
Nej, de 43 millioner kroner er betaling, for at “repositionere sig i en offentlig samtale, hvor faktabaseret kommunikation støder mod følelser”, som chefen i ”By og Havn” forklarer det.
Det er jo sort snak, som reelt betyder: Vi skal kunne lukke munden på de borgere i København, der brokker sig over vores beslutninger. Folk, der føler for meget og forkert.
Det er her, at det bliver groft og vildt, for det er jo dine og mine penge, der nu skal bruges på at stoppe de modstandere, der altid er i forbindelse med by-projekter i København.
43 millioner kroner på ingenting.
Ikke en ny børnehave, skole, park eller flere cykelstier, der vil gavne borgerne.
Desværre er det en tendens.
For overalt i det offentlige bruger vi flere og flere penge på noget, der ikke giver borgerne en direkte forbedring. Vi bruger vores penge på at ‘styre samtaler’ eller producere billboards om gulerødder, kreative muligheder eller rygestop.
Vidste du, at Københavns Kommune har mere end 130 journalister ansat? Det er flere end de fleste nyhedsredaktioner - blot for at kommunikere på Københavns kommunes vegne.
Alle skriger på færre bureaukrater og flere nyttige hænder. Regeringen er ligefrem gået til angreb mod bureaukratiet og ønsker det begrænset.
Desværre er det gået modsat.
Medens statsminister Mette Frederiksen og andre fra regeringen har bebudet nye forslag og nedsat udvalg, er der kun sket en ting.
Antallet er steget.
Der er flere bureaukrater i dag end i går. Og flere end for et år eller for ti år siden.
12.000 nye ansatte bureaukrater på bare fem år. De koster os allesammen syv ekstra milliarder kroner.
Det oprørende er, at det er staten - altså det apparat, som politikerne og landets statsminister er ansvarlige for - der ansætter.
De siger altså et på Christiansborg og gør noget helt andet.
De har i regeringen også bevilget sig selv flere rådgivere. Alle ministre har fremover ret til tre rådgivere og dermed ny rekord. Foreløbig er det bare fire ministerier, der udnytter kvoten, men andre er på vej - eksempelvis har Kulturministeriet nu hele to rådgivere, der hver koster mere end en million.
Det er hykleri, og spørgsmålet er, om vi ikke er til grin for vores egne penge.
Spørger man alle vælgere. Fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten vil ingen af dem ønske mere bureaukrati. Bevares, nogle vil have færre offentligt ansatte, andre flere - men ingen efterspørger flere bureaukrater.
Vi vil have flere lærere, pædagoger, politifolk, sosu’er og læger. Fortsæt selv listen over medarbejdere, der gør noget nyttigt.
Alligevel bliver det ved.
Der findes en talende klasse her i landet, der hele tiden opfinder argumenter for at bruge penge på luftige projekter. Som eksemplet med ”By og Havn”.
Det er desværre dem, der er ved muffen lige nu. De opfinder hele tiden nye projekter, der kræver mere kommunikation, flere projektledere og en efterfølgende kontrol og nye rapporter.
Det er blevet et selvforsynende system, der aldrig stopper.
Da Færdselsstyrelsen eksempelvis overtog køreprøverne fra politiet, gik det totalt i kaos. Ventetiden eksploderede, og eleverne måtte vente flere måneder. De fleste måtte som konsekvens tage flere køretimer. Hvad værre var, kunne køreskolerne pludselig ikke få så mange elever til køreprøve. Deres virksomheder blev truet, fordi bureaukratiet voksede.
Formanden for ”By og Havns” bestyrelse er Pia Gjellerup, mangeårig socialdemokrat og tidligere minister, som ikke kommer til at trække i håndbremsen.
Det burde hun. For vores penge skal ikke gå til at ‘repositionere sig’ og ‘styre den offentlige samtale’. Pengene skal bruges til at udvikle og bygge.
På samme måde som Mette Frederiksen heller ikke får mindre bureaukrati, medmindre hun går forrest.
Er det et socialdemokratisk problem?
På ingen måde. I alle ministerier og offentlige styrelser lytter man mere til hinanden, end det man kalder det tavse flertal. Og det er ikke afgørende, hvilket parti de kommer fra.
Så det er næppe nogen hemmelighed, at der ikke kommer til at ske noget.
Det er en tendens og en mentalitet.
Men det er vores penge, de bruger.
Michael Dyrby er tidligere ansvarshavende chefredaktør og en af Avisen.dk's faste klummeskribenter. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix