Det strider mod grundloven, at randzoneloven fjerner 2,2 procent af dansk landbrugsjord, uden at landmændene får erstattet deres driftstab.
Det mener Liberal Alliances erhvervsordfører Mette Bock. Det glæder hende, at landmændene har anlagt retssag mod staten gennem Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug.
- Det er grundlovsstridigt. Derfor ser jeg meget frem til, at disse retssager kommer til at køre. Det viser, at vores grundlov er levende, og vi skal tage den alvorligt, siger hun.
VK-regeringen fik i juni 2011 randzoneloven vedtaget i Folketinget. Loven blev ændret af S-R-SF-regeringen i juni 2012. Loven forbyder landmænd at gøde, sprøjte og dyrke deres jord ti meter fra bredden langs alle åbne vandløb og søer.
Desuden må berørte landmænd ikke dyrke energiafgrøder. S-R-SF-regeringen gav i sin lov offentligheden fri adgang til randzonerne. Her må udsynet ifølge lovforslagets bemærkninger ikke hindres af hurtigt voksende træer.
Regeringen lovede landmændene erstatning. Landmænd kan enten få 1200 kroner eller 2100 kroner pr. hektar, afhængig af, om jorden er i omdrift. Beløbet ligger ifølge Mette Bock langt fra den erstatning, som sikres i grundlovens § 73, stk. 1,:
"Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning".
- Kompensationen er alt for lav i forhold til landmændenes værditab. Desuden er randzoneloven et generelt indgreb, som samlet set fratager landmændene mindst 50.000 hektar jord.
- Nu viser det sig, at man alligevel ikke kan bruge kompensationsordningen. Miljøministeren er ved at finde en ny ordning, hvor alle landmænd ikke kan blive dækket, siger Mette Bock.
/ritzau/