Han har gjort det igen.
Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi vandt mandag aften den eftertragtede Fifa Ballon d'Or 2011. Dermed kan den lille dribler for tredje år i træk kalde sig verdens bedste fodboldspiller.
FC Barcelona-angriberen fik prisen foran sin klubkammerat, den spanske midtbanespiller Xavi, og den portugisiske angriber Cristiano Ronaldo fra Real Madrid.
Prisen kom i hus efter en sæson, hvor Messi har været hovedmanden bag FC Barcelonas sejre i Spanien og Champions League.
Den lille argentiner er naturligvis også at finde på årets hold, hvor han har selskab af en del holdkammerater:
Målmand:
Iker Casillas, Real Madrid
Forsvar:
Nemanja Vidic, Manchester United
Gerard Pique, FC Barcelona
Dani Alves, FC Barcelona
Sergio Ramos, Real Madrid
Midtbane:
Andres Iniesta, FC Barcelona
Xabi Alonso, Real Madrid
Xavi, FC Barcelona
Angreb:
Cristiano Ronaldo, Real Madrid
Lionel Messi, FC Barcelona
Wayne Rooney, Manchester United
Årets træner:
Pep Guardiola, FC Barcelona