Det er avisen The Sun, der har fanget Posh og Melanie B. i denne intime scene, hvor Melanie måske lige ville mærke efter, om rygterne om silikone i Victorias bryster taler sandt. Og det er ikke første gang, at Posh Spice kommer i fokus på grund af attributterne.
For nylig trak hun overskrifter for, at hendes bryster angiveligt er blevet mindre på det seneste, og der blev spekuleret i, om hun havde fået fjernet silikonen.
Melanie B. ville måske bare flytte fokus fra sine egne bryster, der også er blevet beskyldt for at være stoppet med silikone.
Det kunne selvfølgelig også være, at Melanie blot ville hjælpe veninden ved at rette brysterne på plads. Victorias meget omtalte bryster var nemlig for få uger siden så stramt spændt ind til en koncert, at det skabte en lille og aldrig før set delle hos den ellers tændstiktynde sangerinde.