Meghan Markle - også kendt som hertuginde af Sussex - udgiver nu en børnebog, der handler om forholdet mellem en far og en søn.
Børnebogen får titlen “The Bench” - på dansk “Bænken” og baserer sig på forholdet mellem hendes mand prins Harry og parrets søn Archie, der fylder to år på torsdag.
Meghan og Harry skabte stor ståhej, da de sidste år valgte at træde tilbage fra de royale pligter og flytte til Los Angeles. Her har parret kastet sig over en lang række forskellige projekter, som altså nu også inkluderer en børnebog.
- “Bænken” startede som et digt, jeg skrev til min mand på fars dag, måneden efter Archie blev født. Digtet blev denne historie, lød det fra Meghan i en pressemeddelelse fra forlaget Random House Chidren’s Books..
Bogen udkommer 8. juni.