Medarbejdere i Skat Inddrivelse svarer hver 14. dag på spørgsmål om deres trivsel, og en negativ udvikling udløser tilbud om psykologhjælp.
Nedskæringer, evige omstruktureringer og usikkerhed om den fremtidige ansættelse. Og så oven i det hele oplevelsen af, at de ikke kan åbne en avis, uden at deres arbejdsplads bliver sat i forbindelse med skandaler, lovbrud og i det hele taget elendig udførelse af dens opgaver.
Det er slet ikke let at være ansat i Skat Inddrivelse, men i det sidste halve år er der via en app på de ansattes telefon blevet holdt øje med, hvordan det står til med deres trivsel.
’Howdy’ hedder app’en, hvor de ansatte hver 14. dag skal svare på de samme fem spørgsmål om deres velbefindende og bagefter i grønne, gule og røde farver kan aflæse, hvordan det går, og hvordan deres trivsel har udviklet sig siden sidst. Rød farve indikerer en kritisk tilstand.
I de sidste 2 uger...
1. Har jeg været glad og i godt humør
2. Har jeg følt mig rolig og afslappet
3. Har jeg følt mig aktiv og energisk
4. Er jeg vågnet frisk og veludhvilet
5. Har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig
Til hvert udsagn kan man vælge mellem 6 svar:
- Hele tiden
- Det meste af tiden
- Lidt mere end halvdelen af tiden
- Lidt mindre end halvdelen af tiden
- Lidt af tiden
- På intet tidspunkt
Alt efter svarene på spørgsmålene, som skal besvares hver 14. dag, placeres man i grønt, gult eller rødt felt, hvor rødt repræsenterer den dårligste trivsel. Hvis éns trivsel udvikler sig negativt, får man tilbud om en psykologsamtale.
UDVID 
Hvis ’Howdy’ konstaterer et dyk i en medarbejders trivsel, bliver vedkommende kontaktet af et beredskab med tilbud om en samtale med en erhvervspsykolog, og det har mange sagt ja tak til.
Frivillig ordning
Der har i løbet af ordningens første halve år været 350 samtaler mellem medarbejdere i Skat Inddrivelse og Howdy’s beredskab, som består af erhvervspsykologer fra Psykiatrifonden. Det er frivilligt, om man som medarbejder vil bruge app’en, men 880 af de 1.100 medarbejdere i afdelingen har valgt at gøre det ifølge en opgørelse, som fagforbundet HK står bag.
350 psykologsamtaler blandt 880 medarbejdere i løbet af et halvt år. Det kunne godt lyde som en organisation i krise. Underdirektør i Skat Inddrivelse Jørgen Rasmussen, som har været primus motor bag projektet, syntes også i første omgang, at det lød af meget. Men billedet er mere nuanceret end som så, pointerer han.
- Man kan være i kontakt med erhvervspsykologer op til fire gange, og jeg ved, at nogle har benyttet sig af tilbuddet flere gange. Så 350 samtaler drejer sig ikke nødvendigvis om 350 personer. Det er heller ikke sikkert, at der er tale om ansatte, der er gået i gul eller rød. Det kan også være medarbejdere, der er dykket inden for det grønne område og så bliver spurgt, om det er noget, de er opmærksomme på og har lyst til at vende med en psykolog, siger han.
Styrken ved Howdy er netop, at den fanger problemer på et tidligt tidspunkt, før de udvikler sig til noget alvorligt, påpeger underdirektøren.
Slidt organisation
Men samtidig erkender Jørgen Rasmussen, at tallet kan være præget af, at det er hårdt at være ansat i en organisation, som konstant er i offentlighedens kritiske søgelys.
- Selvfølgelig er vi en udskældt organisation, og det er aldrig spændende at være i en organisation, hvor man hver gang, man åbner avisen, bliver hængt ud for det ene, det andet, det tredje og det fjerde. Det er klart, at det slider på en organisation, siger han.
Men underdirektøren understreger, at det billede, som omverdenen tegner af Skat Inddrivelse, ikke stemmer overens med det billede, organisationen har af sig selv, og at der internt er stor gejst og arbejdsvilje.
Howdy skal da heller ikke ses som et kriseberedskab, men et redskab til at fremme trivslen og dermed få reduceret et sygefravær, der er større end gennemsnittet på statslige arbejdspladser, påpeger Jørgen Rasmussen.
- Vi har en oprigtig interesse i, at vores medarbejdere går glade og tilfredse på arbejde hver dag, og meningen med trivsels-app’en er at få taget deres problemer i opløbet, siger han.
Howdy kan ikke måle stress
Howdy er derimod ikke en stress-app og egner sig ikke til at måle medarbejdernes stressniveau, betoner Jørgen Rasmussen.
- Men Howdy kan sige noget om, hvor presset folk er og dermed fange nogle, der er på vej til at blive stresset, siger han.
På baggrund af samtalerne med medarbejderne registrerer beredskabet, hvad dykket i den enkeltes trivsel skyldes. For eksempel en dårlig leder, et for stort arbejdspres, et nyt arbejdsområde eller private problemer som skilsmisse eller dødsfald.
Private forhold står ifølge Jørgen Rasmussen for halvdelen af de problemer, der kommer frem. Men ligesom de andre problemer, som anonymt afrapporteres til de forskellige funktionsledere, er det noget, som der skal tages hånd om på arbejdspladsen, understreger han.
Begejstret tillidsrepræsentant
Liselotte Reistrup, HK-fælledstillidsrepræsentant i Skat Inddrivelse, har været med til at indføre Howdy på arbejdspladsen og er begejstret for app’en.
- For mig at se er det et redskab, der giver den enkelte medarbejder et minuts tid til at reflektere over, hvordan vedkommende egentlig har det. Vi har jo været gennem en turbulent periode, hvor folk har været meget påvirket af forandringer, skiftende arbejdsopgaver, tumult, usikkerhed om fremtiden og et negativt offentligt omdømme. Derfor er et vigtigt at føle efter hos sig selv, siger hun.
Howdy kan ikke ændre på, hvad politikere beslutter, eller journalister skriver, betoner fællestillidsrepræsentanten. Men hvis presset udefra er noget, der påvirker den enkelte medarbejder, vil den gode funktionsleder sørge for, at påvirkningen bliver mindst mulig, mener Liselotte Reistrup.
Hun oplever, at Howdy har bragt ledere og medarbejdere tættere sammen og åbnet for en dialog om trivsel. Og at lederne takket være rapporterne fra beredskabet er blevet bedre klædt på til samtalerne med de ansatte.
- Alle medarbejdere skal hver femte uge have en en-til-en samtale med deres funktionsleder, hvor det nu er blevet legitimt at tale om trivsel. Nogle funktionsledere har selvfølgelig altid talt med medarbejderne om, hvordan de havde det. Men der er også nogle, der ikke har den fortrolighed. Det var mus-samtale én gang om året, og det var det, fortæller hun.
Omsorg har skabt skepsis
Nogle medarbejdere har kritiseret Howdy for at individualisere trivslen og ikke gå ind til kernen af de problemer, arbejdspladsen oplever. Og for, at den udgør en overvågning og kontrol. Liselotte Reistrup forstår godt kritikken, men mener, at den er ubegrundet.
- Offentligt ansatte er slet ikke vant til den omsorg, de nu oplever, og derfor er de naturligvis skeptiske. Jeg forstår godt frygten for overvågning og kontrol, men anonymiteten respekteres jo, og dataloven overholdes. Set fra ledelsens synspunkt er Howdy bare udtryk for deres interesse i, at medarbejderne trives, for på den måde får de mest ud af dem, påpeger hun.
Liselotte Reistrup har selv oplevet at få et tilbud om en psykologsamtale efter et dyk i en trivselsmåling på Howdy.
- Jeg tog ikke imod det. Det var inden for det grønne område til kanten af det gule. Men det var et wake up-call, som fik mig til at gå til funktionslederen og bede om at blive aflastet, fordi jeg sad med mange opgaver som tillidsrepræsentant, fortæller hun.
Resultatet af en tilfredshedsundersøgelse, som i øjeblikket er ved at blive foretaget blandt brugerne af Howdy, vil ifølge underdirektør Jørgen Rasmussen afgøre, om app’en skal udbredes til hele Skat. Ordningen koster en krone per medarbejder om dagen.