Ekspert: Stress er ikke din skyld - det er konkurrencestatens

Stress er et strukturelt problem som resultat af den måde, konkurrencestaten og arbejdsmarkedet er indrettet på, siger sociolog Rasmus Willig fra RUC.
Det er ikke din skyld af du bliver stresset, men samfundets, siger Rasmus Willig fra Roskilde Universitet.
Det er ikke din skyld af du bliver stresset, men samfundets, siger Rasmus Willig fra Roskilde Universitet. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix/arkiv

Når du knækker nakken med stress på dit arbejde, bliver hverken din chef, landets politikere eller noget så fluffy som samfundet sendt til psykolog.

Det gør du derimod. For det er dit problem og ansvar, at du er blevet stresset.

Men det er fuldstændig forkert, siger sociolog Rasmus Willig fra Roskilde Universitet.  

- Stigningen i tilfælde af stress er så voldsom, at det er et strukturelt problem på et samfundsmæssigt niveau, siger han.

Derfor er det den forkerte medicin, når man bliver sendt til psykolog. For nok får man det måske bedre, men det løser ikke de gennemgående problematikker, der får stressede danskere til at falde som fluer. 

- Jeg opponerer ikke imod psykologer. Jeg opponerer imod, at vi alle går til psykolog på samme tid. Vi skal ikke gøre strukturelle forhold og årsager til individuelle problemer i stedet for at fjerne de strukturelle problemer, understreger Rasmus Willig.

Grænseløst stress

Avisen.dk mødte sociologen på Folkemødet på Bornholm efter hans samtale i SF's telt med sundhedsordfører Trine Torp (SF).

Trine Torp indledte snakken med at spørge: "Hvad er er det for et samfund, der avler mistrivsel som stress hos mennesker?"

Ifølge Rasmus Willig skal kimen til stress som folkesygdom findes i elementer fra konkurrencestaten, hvor danskerne som 'gode konkurrencesoldater' ender med at køre hinanden i jorden.

- Konkurrencestaten er per definition en nation, der konkurrerer med andre nationer. Det man ofte glemmer er, at det også er en stat, hvor borgerne udkonkurrerer hinanden, sagde han.

Som samfund forherliger vi aspekter som 'fleksibilitet', men du kan altid blive mere fleksibel, og der er ikke længere grænser i vores liv. Der er altid en mail mere i indbakken, du kan altid få et bedre job, og der er altid endnu en eksamen. Det ender i et ræs mod bunden, påpeger han.

Politisk ansvar

Hvis vi som samfund skal tage det lange lys på, nytter det altså ikke noget, at danskere iler til psykolog i hobetal. For de vil blot blive stressede igen, hvis politikere ikke skrider til handling og ændrer ved de fundamentale mekanismer, der skaber problemet.

- Som samfund mener jeg, at det er forkert, når en person, der går ned med stress, bliver sendt til psykolog. Et samlet Folketing skal forstå, at 35.000 danskere melder sig syge hver dag på grund af stress. Prøv at forestil dig, at de 35.000 stod nede foran Christiansborg hver dag med skilte, hvor der stod: ”Vi kan ikke arbejde under de her forhold,” siger Rasmus Willig.

Og når der ikke sker noget, og vi blot løber hurtigere og hurtigere hver dag for at nå mål, der blot vil blive afløst af nye mål, må det næsten være fordi, Christiansborg vælger at lukke øjnene.

- Det er rigtig bekymrende, at politikere ikke kan se, at stress er en protest mod vores samfund, siger Rasmus Willig.

Tragikomisk når vi står i vand til knæene

Sociologen kom vidt omkring i sin snak i SF's telt med Trine Torp, der oprindeligt er psykolog, men i dagens anledning agerede journalist og spørger.

Udover stress og konkurrencestat kom Rasmus Willig også ind på klimaproblematikker. Og særligt i det perspektiv virker stress nærmest banalt.

- Vi efterlader et hus, hvor fundamentet er brændt helt ned til soklerne. I min levetid er halvdelen af Europas fuglearter udryddet. Og så går vi til psykolog for at se, om vi kan klare en uge mere på arbejdsmarkedet. Det er næsten tragikomisk, sukkede han på scenen.

Hvorfor banalt? Fordi medicinen er simpel. Det er ikke psykologhjælp til den enkelte, men grænser i samfundet, påpeger Rasmus Willig.

- Den konkrete løsning er, at vi igen optræder som autoriteter og sætter grænser over for vores unge, børn og arbejdsmarkedet, så vi ikke bliver stressede, siger han kort og kontant til Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.