Din arbejdsgiver vil overvåge dig i fremtiden: Trivsel er ikke længere en privat sag

Hvis vi vil knække stresskurven, er det nødvendigt at følge folk tæt, så mistrivsel kan tages i opløbet, før det udvikler sig til for eksempel stress, mener chefpsykolog i Psykiatrifonden.
Chefpsykolog Michael Davisen fra Psykiatrifonden tror, at medarbejderes trivsel vil blive overvåget tættere i fremtiden.
Chefpsykolog Michael Davisen fra Psykiatrifonden tror, at medarbejderes trivsel vil blive overvåget tættere i fremtiden. Foto: Psykiatrifonden

Du kan lige så godt vænne dig til tanken om, at din arbejdsgiver i fremtiden vil følge med i, hvordan du trives, hvordan du sover og meget andet.

For hvis tendenser til mistrivsel og i yderste konsekvens stress kan fanges i opløbet, er det guld værd for både arbejdsgivere, samfundet og – hvis man ellers kan forlige sig med tanken om at blive fulgt tæt - den enkelte medarbejder.

Det mener Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden, hvis psykologer fungerer som beredskabet bag app’en Howdy, som ansatte i Skat Inddrivelse har fået tilbudt det seneste halve år.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Vejen til at knække stresskurven

De ansatte skal svare på de samme fem spørgsmål hver 14. dag. Og hvis der ud fra deres svar spores et dyk i de ansattes trivsel, tilbydes de en samtale med en psykolog, så eventuelle trivselsproblemer kan tages i opløbet, før de udvikler sig til for eksempel stress.

Sådan spørger Howdy

I de sidste 2 uger...

1. har jeg været glad og i godt humør

2. har jeg følt mig rolig og afslappet

3. har jeg følt mig aktiv og energisk 

4. er jeg vågnet frisk og veludhvilet

5. har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig

 

Til hvert udsagn kan man vælge mellem 6 svar:

- Hele tiden

- Det meste af tiden

- Lidt mere end halvdelen af tiden

- Lidt mindre end halvdelen af tiden

- Lidt af tiden

- På intet tidspunkt

 

Alt efter svarene på spørgsmålene, som skal besvares hver 14. dag, placeres man i grønt, gult eller rødt felt, hvor rødt repræsenterer den dårligste trivsel. Hvis éns trivsel udvikler sig  negativt, får man tilbud om en psykologsamtale. 

UDVID

- Jeg er sikker på, at den her sundhedsteknologi vil eksplodere. Om det er i form af armbånd eller på et tidspunkt chips i øret, tør jeg ikke sige, men vi kommer til at se mere af det. Det positive ved det er, at vi på den måde kan nå en gruppe, som vil ellers har meget svært ved at nå. Det er den halvdel af befolkningen, som er mænd, og som er notorisk dårlige til at være introspektive, undersøgende og analyserende, siger han.

Michael Danielsen tror, at vi ved at følge mere systematisk med i, hvordan folk går og har det, kan komme tættere på at knække stresskurven, som ellers volder os så store problemer.

- Det er min klare overbevisning, at der er klare fysiske og psykiske tegn i en periode op til et større eller mindre kollaps. Arbejdsmedicinere siger ganske vist, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel og stress. Her er min holdning imidlertid: Nej, det er muligt, men jeg kan omvendt ikke erindre at have talt men nogen med en belastningstilstand, altså stress, som forudgående har været i voldsom trivsel, siger han.

Opfølgningen er altafgørende

Esben Schnurre, partner i Worklife Barometer Aps, som har udviklet Howdy, tror også på en lys fremtid for sundhedsteknologien på dette område.

10.000 lønmodtagere fordelt på 40-50 virksomheder bruger allerede Howdy. Blandt dem er Skat Inddrivelse foreløbig den største kunde.

- Det er min klare fornemmelse, at vi kommer til at se mere af denne slags trivselsmålinger. Men den afgørende betydning ligger i den måde, organisationerne følger op på målingerne, mener han.

I Skats tilfælde, som han fremhæver som positivt, bliver der lavet månedlige rapporter på baggrund af trivselsmålingerne, så organisationen kan se nøjagtig hvor problemerne er, og hvad de består i. 50 medarbejdere er uddannet som trivselsambassadører til, sammen med lederne, at følge op på de problemer, som der peges på.  

- Det handler om at få gjort op med den her APV-tilgang til tingene, hvor man for det første venter rigtig lang tid på at få resultaterne og for det andet ikke rigtig kan gøre noget forebyggende, fordi de kommer så sjældent. Hellere have det her ud og leve, tage tingene i opløbet og sætte ting i gang ud fra rapporterne. De gør det også muligt at sætte ind der, hvor behovet er. Dér hvor medarbejderne trives, skal man jo ikke nødvendigvis bruge meget tid på det, sige Esben Schnurre.  

Opmærksomhed fjerner ikke stress

I forhold til kritikken af de spørgsmål, der stilles i Howdy-app’en, medgiver han, at de ikke i sig selv kan afdække problemer i arbejdsmiljøet.

- Men vi ved fra videnskaben, at netop de spørgsmål kan afsløre, hvis der er noget galt. Det er så op til opfølgningen af finde frem til, hvad der i givet fald er galt, siger Esben Schnurre.

Heller ikke Michael Danielsen fra Psykiatrifonden mener, at Howdy overflødiggør gammeldags arbejdsmiljøarbejde.

- Ingen opmærksomhed eller forebyggende arbejde kan opveje for meget arbejde eller dårlig ledelse. Nogle kommer i en situation, hvor de er under et pres, der har betydning for deres mentale helbred. Og det er klart, at det for dem ikke gør nogen forskel at blive gjort opmærksom på , at deres trivsel har udviklet sig i en forkert retning. Og spurgt, om de har tænkt over, hvad de kan gøre ved det, eller om de allerede har taget handling på det, siger han.

Men Howdy kan være et godt supplement, som kan støtte ansatte i at holde øje med sig selv og på den måde være med til at tage mistrivslen i opløbet, mener chefpsykologen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.