I køkkenet er der mindst to af alt.

En rød og en blå. To komfurer, to køleskabe, to opvaskepladser. Og et væld af bestik og tallerkener. Desuden yderligere specielt service til påsken, som tages op fra kælderen til højtidens ni dage.

De røde klistermærker – som er sat på gryder, og pander og hårde hvidevarer – symboliserer kød, mens de blå symboliserer mælk – og i dag er det køddag, så beboerne spiser på vinrøde dækkeservietter.

Vi er på det jødiske plejehjem Deborah Centret på Østerbro, der i tirsdags blev indviet. I marts flyttede de første beboere ind for at blive passet i alderdommen og samtidig overholde troens regler.

»De har andre helligdage, andre spisevaner og traditioner end os andre. Vi lever efter de forskrifter, som en jøde lever efter. Man adskiller blandt andet mælk og kød, så man må ikke spise af de samme tallerkener og bestik. Vi har lige måttet smide 25 tallerkener ud, fordi de var havnet det forkerte sted,« fortæller forstander Hans Laurberg.

Kender de fleste

Menuen står på boller i karry, der indtages i den store spisestue. Hele sit liv har 84-årige Selma Nathan spist koshermad, men ellers er hun ikke særlig religiøs. Hun kunne også sagtens bo på et almindeligt plejehjem, men for hende giver pladsen mulighed for at være sammen med ligesindede.

»Det er mere rigtigt for mig. Jeg holder traditionerne på min måde, men plejehjemmet giver mig noget mere indhold. Jeg kender de fleste, der er her, og det betyder meget. Man er ikke fremmed over for hinanden,« siger hun. 

Bortset fra klistermærkerne og enkelte symboler såsom et vædderhorn til at sammenkalde folk, sølvbægre og jødisk kunst på væggene er der ikke meget, der afslører, at her er troen passet ind i hver detalje med overrabbinerens samtykke. Følger man derimod hverdagens gang, er der flere ting, der skiller sig ud.

Synagoge i fællesrum

Lørdag er hellig, og så må beboerne ikke køre bil. Desværre ligger synagogen et stykke væk, men fællesrummet er indrettet som synagoge med bønnebøger, toraruller og lysestager efter forskrifterne.

Sådan vil Kaja Garbarsch gerne have det, for jødedommen er stærkt funderet i hende, og det kan ikke være anderledes hele livet igennem, føler hun.

»Det betyder rigtig meget for mig. Jeg mener, at et menneske skal have visse leveregler. Man skal jo ikke være en ørkenjøde , så derfor er det en glæde for os at være sammen med trosfæller,« siger hun og springer bordbønnen over, da der ikke var brød til dagens ret.