Danske tv-seere er i oprør over redningsplanen for TV 2, der betyder, at danskerne fra 2012 skal betale 20-25 kroner om måneden for at se tv-kanalen.
Ordningen vækker harme hos seerne, og det kan aflæses på det sociale netværk Facebook.
Mindst 21 grupper er blevet oprettet med overskrifter som "Kan jeg finde 100.000, der er imod betaling for at se TV 2?", "Nej tak til TV 2 som betalingskanal" og "Jeg vil hellere sparkes i løgene DAGLIGT end at betale for at se TV 2."
Den største gruppe hedder "Kan jeg finde 100.000, der er imod betaling for at se TV 2?" og blev oprettet fredag aften.
På kun tre døgn har over 4000 medlemmer meldt sig ind i gruppen.
Den store modstand mod betalingsordningen skyldes, at vi er blevet vant til, at TV 2 er gratis, siger livsstilsekspert, Henrik Byager.
"Folk har vænnet sig til, at de ikke skal betale, og derfor opstår der en modvilje mod, at man skal betale for noget, som man regner for et velfærdsgode på linje med mange andre ting," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
Folketingets medieordførere blev i fredags enige om en redningsplan for TV 2, som altså blandt andet indebærer brugerbetaling.
Dog er det kun de seere, der i forvejen har en stor kabelpakke, der skal betale, og det huer ikke danskernes retfærdighedssans, mener Byager.
"Det, at det ikke er alle, der skal betale, gør ikke sagen bedre. Det betyder jo, at jeg kan komme til at betale for, at min nabo ser TV 2, og det bryder vi os ikke meget om i lille Danmark," siger han.
Ifølge livsstilseksperten er de mange tilkendegivelser på Facebook ikke uden betydning.
"Det betyder, at alle de forskellige interessenter, der er i sådan en sag - konkurrenter, distributionsselskaber, politikere og interesseorganisationer - siger: Ok, der er noget her med folkelig bevægelse i. Så begynder de selvfølgelig også at agere, skrive kronikker, og mobilisere. Så på den måde er facebookgrupperne sådan en vejrhane for folkevinden," siger Henrik Byager og peger på, at hvis der er nogle modstandere i den her sag, der ønsker at "gå til vaflerne," så har de en folkelig stemme at tage udgangspunkt i.