Der mødte politiet et hjerteskærende syn, da de onsdag aften lokal tid blev kaldt til en adresse i Barrhaven, en forstad til Ottawa i Canada.
Her fandt de seks personer skudt. Fire børn og to voksne – på stedet blev en person også anholdt.
Politiet beskriver hændelsen som et masseskyderi, men er ellers ikke meget for at oplyse yderligere på det tidligere stadie af efterforskningen.
Det vides derfor heller ikke, om og hvordan ofrene var familiært forbundne. Men myndighederne understreger, at der ikke er nogen fare for den lokale befolkning.