Bloggeren Mascha Vang har oplevet en gedigent fald i indtjeningen fra 2019 til 2020.
Det betød, at hun i 2020 måtte nøjes med at trække en million kroner ud i udbytte. I 2019 trak hun et udbytte på to millioner kroner ud, skriver Se og Hør.
Nedturen kommer efter overskrifterne de senere år har indeholdt ord som "formuen vokser", "nu pengene ind" og "hæver millioner".
Men med til historien hører også, at selvom 41-årige Mascha Vang måtte nøjes med en million kroner i udbytte, så gav hun ifølge Se og Hør sig selv en løn 717.249 kroner, så der i 2020 alligevel var 1.717.249 kroner at rutte med.
Ifølge ugebladet er formuen i hendes holdingselskab på godt 10,5 millioner kroner.