Mary i slummen

Kronprinsesse Mary er på besøg i slumbyen ´Cidade de Deus´ i Rio de Janeiro. Det sker under et seks dage langt dansk erhvervs- og kulturfremstød i Brasilien. Mens kronprins Frederik var til konference om olie- og gasudvinding, trådte Mary ind i slumbyen, der har været portrætteret i filmen ´City of God´ fra 2002. Den danske kronprinsesse så en opvisning i kampdansen capoeira og overværede et modeshow med tøj produceret i slumbyen. Mary er imponeret over de mange aktiviteter slumbyen har at byde på: - Jeg ser, at de små muligheder giver folk så meget håb, og det skaber en stor forskel, siger hun. Kronprinseparret fortsætter deres tur rundt i Brasilien med et besøg i byen Belo Horisonte, hvor de blandt andet åbner en udstilling om den danske naturforsker Peter Wilhelm Lund.
Henter afspiller ...
/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.