"Jeg smutter måske i morgen," var den argentinske landstræners umiddelbare reaktion efter det sønderknusende nederlag i kvartfinalen til tyskland ved dette VM.
Men Argentinas fodboldforbund vil gerne have Maradona til at fortsætte, selvom et exit som det Argentina og Maradona præsterede, ville have kostet mange andre landstrænere jobbet.
Præsidenten for det argentinske fodboldforbund, Julio Grondona, meddeler ifølge BBC, at han vil mødes med Maradona i i næste uge for at diskutere en forlængelse af hans kontrakt.
Ifølge avisen er det en ny fireårig kontrakt, der er i spil, og det vil betyde, at Maradona kommer til at følge Messi og drengene til det næste VM i 2014 i Brasilien.
Maradona har været sparsom med informationerne i forhold til en eventuel ny kontrakt, men efter 4-0-nederlaget til Tyskland lød det således.
"Vi får at se, hvad der sker. Jeg har ikke tænkt over at forlade posten. Det bliver jeg nødt til at tjekke med min familie og spillerne, og der er ting jeg må overveje," sagde han til BBC.