Hvis der i fremtiden skal være flere betjente i den danske politistyrke, end tilfældet er i dag, skal der for alvor til at ske noget.
Det siger Politiforbundets forbundsformand, Heino Kegel.
Han serverer samtidig en liste med ønsker rettet mod justitsminister Peter Hummelgaard (S).
- Fra Politiforbundet har vi efterspørgsler i forhold til rekruttering. For det første: Løn under uddannelse. Det har vi set fra Kriminalforsorgen. Det har været en succes.
- For det andet: Det gælder om at få en ny og attraktiv uddannelse, som yngre mennesker har lyst til at påbegynde, siger Heino Kegel.
I det seneste politiforlig fra december 2020 aftalte et flertal i Folketinget en målsætning om, at der i slutningen af i år skal være 11.700 politibetjente i Danmark. Det vil være en stigning på 450 betjente på tre år.
Ifølge Jyllands-Posten var der i september sidste år 11.378 polititjenestemænd. Dermed er der et godt stykke vej til at indfri målsætningen.
Ud over et faldende ansøgertal og et større antal betjente, som forlader politiet, kan Politiskolen desuden fortælle, at en stadig større andel ikke består optagelsesprøven.
Ifølge Heino Kegel er det særligt personer med manglende danskkundskaber, som falder igennem ved optagelsesprøven.
Mens man ikke kan slække på kravene til, at politibetjente skal kunne tale godt dansk, peger han imidlertid på, at man kunne integrere det som en del af uddannelsen.
- Hvis man vil slække på adgangskravene, skal man kigge på, om man kan få en meget længere uddannelse, så man i forbindelse med uddannelsen kan give de danskkundskaber, som er nødvendige for at bestride stillingen, siger han.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er enig.
- Vi har ikke råd til at smide interesserede ansøgere væk.
- Derfor vil jeg foreslå, at vi skaber et uddannelsesforløb, så vi får opkvalificeret den gruppe af unge, så eleverne kommer i gang på trods af de manglende kundskaber.
- Så vi får fastholdt dem. Og så vi får dem igennem med en ekstra indsats, siger hun.
Karina Lorentzen Dehnhardt er også åben over for at indføre elevløn under hele uddannelsen, lige som man har gjort i Kriminalforsorgen. Også selv om det betyder øgede udgifter.
- Vi går ind i et år, hvor vi skal forhandle et nyt politiforlig. Det vil være helt på sin plads, at vi diskuterer økonomien, siger hun.
Heino Kegel frygter en endnu større personaleflugt, hvis ikke arbejdsforholdene bliver forbedret og stillingerne besat.
- Det giver jo sig selv, at når vi ikke kan leve op til de politiske målkrav i forhold til at få ansat de politifolk, som politikerne har et ønske om, så vil mine kolleger opleve, at de skal løbe stærkere. Opgaverne er de samme.
- Borgerne vil i værste fald kunne forvente længere behandlingstider og måske ikke kunne se politiet så synligt i gadebilledet længere, siger han.
/ritzau/