Kvinder er tilsyneladende mere forstående som mellemledere end mænd.
I hvert fald er sygefraværet højere, hvis mellemlederen er af hankøn, end hvis en kvinde sidder på posten. Det skriver Business.dk.
Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse om sygefravær i den offentlige sektor fra Aarhus Universitet.
Det er Ph.d.-studerende Ann-Kristina Løkke Nielsen, der står bag undersøgelsen, og hun mener, at forskellen kan skyldes, at unge kvinder i dag har større forståelse for nødvendigheden af fleksible arbejdstider pga. "familieforpligtelser".
Undersøgelsen viser desuden, at fravær hos medarbejderne gentager det samme mønster år efter år. Medarbejderne ser endda ud til at øge deres sygefravær året efter, hvis antallet af sygedage har været højt.
Ifølge Ann-Kristina Løkke Nielsen skal ledelsen øger et højt antal sygefravær det ene år desuden risikoen for en langvarig sygdomsperiode året efter.
"Undersøgelsen giver offentlige ledere mulighed for at sætte tidligt ind med individuelle samtaler over for de medarbejdere, der med stor sandsynlighed vil gentage deres høje fravær," siger Ann-Kristina Løkke Nielsen.