En 44-årig mand svæver mellem liv og død efter et masseslagsmål på Peter Fabers Vej i Aarhus.
To grupperinger af russere og polakker røg af uvisse årsager i totterne på hinanden. Efterfølgende blev den 44-årige mand fundet stærkt forbrændt ved siden af en bil, oplyser TV 2 News.
Manden har fået brandbar væske ud over sig. Han er nu fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter.
"Foreløbigt har vi intet overblik over, præcist hvad der er sket derude, men det, vi kan fortælle, er, at manden har fået en form for brandbar væske ud over sig, hvilket har givet alvorlige brandsår," oplyser vagtchefen fra Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Netavisen har talt med vidner til det voldelige sammenstød og fortæller, at der er tale om polakker og russere.
Der er angiveligt blevet kastet med benzin under masseslagsmålet.
Tre russiske mænd er blevet anholdt og flere biler blev under slagsmålet sat i brand.
Politiet efterforsker nu, hvad baggrunden for sammenstødet er og om den forbrændte mand er blevet angrebet med brandbar væske.
Kilde:ekstrabladet.dk