En mand er fundet død på Tåsinge efter en brand i et hus i byen Troense. Det fortæller Fyns Politi til Fyens Amts Avis.
De pårørende til den midaldrende mand er underrettet.
Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 9 mandag morgen, og slukningsarbejdet i bindingsværk-huset har varet det meste af formiddagen.
Politiet kan endnu ikke fortælle om årsagen til branden, men opfordrer på det sociale medie X folk i området om at gå indendørs og lukke døre og vinduer, hvis de kan lugte røg.