Det skorter hverken på arrangementer eller deltagere på årets Folkemøde. Men det skorter på kvindelige deltagere. Kun 36,5 procent af debatdeltagerne er i år kvinder.
Det viser en opgørelse, som Kvinfo har foretaget.
- Vi er samlet på Folkemødet for at diskutere nogle af de vigtigste emner i samfundet, og der må vi stræbe efter at have en lige repræsentation, der afspejler befolkningen, siger Kvinfo-direktør Henriette Laursen.
I paneldebatter med tre eller flere deltagere er der 213 paneler udelukkende med mænd mod 34 paneler udelukkende med kvinder.
Værst står det til med ligestillingen, når emnet, der debatteres, er klima og energi. Her er kun 21 procent af debatdeltagerne kvinder.
Er der ikke bare nogle områder, hvor langt de fleste der har noget klogt at sige, er mænd?
- Jo. Det er også derfor, vi ikke taler om tvang og kvoter. Der er jo klart en overvægt at mænd i naturvidenskabelige og tekniske fag. Men det gælder om at øge bevidstheden om skævvridningen, siger Henriette Laursen.
Når politikere, lobbyister og journalister søndag har forladt Bornholm, mødes Kvinfo med arrangørerne bag Folkemødet for at drøfte, hvordan næste års møde får en bedre kønsfordeling.
Henriette Laursen har et konkret forslag med:
- Vi opfordrer til, at arrangørerne næste år skal oplyse om køn og etnicitet på paneldeltagerne, når de tilmelder arrangementer hos Folkemødet.
- Når man bliver bedt om at oplyse det, så bliver man bevidst om det, siger hun.
Håbet er, at forslaget også kan være med til at øge andelen af etniske minoriteter på næste års Folkemøde. I år har kun 1,9 procent af deltagerne ikkevestlig baggrund.
Det viser, at Folkemødet kun er for de allerede indviede, mener Laura Blankholm. Hun er forkvinde for foreningen Ansvarlig Presse, der blandt andet fokuserer på minoriteters repræsentation i medierne.
- Når Folkemødet skal være en demokratisk samtale, er det problematisk, at en hel gruppe ikke er med. Folkemødet er i højere grad et billede på, hvordan Danmark så ud i 70'erne, end hvordan det ser ud i dag, siger hun.
Men er deltagernes viden og kompetencer ikke vigtigere end deres etnicitet?
- Jo. Men jeg køber ikke argumentet. Vi kan eksempelvis se, at etniske minoritetskvinder stormer frem på universiteterne - så de burde også blive brugt som eksperter.
De få personer med ikkevestlig baggrund, der deltager i år, taler primært om netop integration og repræsentation.
/ritzau/