Økologisk mad, vægtvogtermad, vegetarmad og detoxmad. Listen over måder, som man specifikt kan tilrettelægge sin kost på, har aldrig været længere.

Man kan nærmest ikke åbne et dameblad uden at blive præsenteret for Atkinskuren, South Beach-kuren eller andre kostomlægninger, som følges med sådan en dedikation, at flere eksperter peger på, at der ikke længere blot er tale om diæter eller livsstile. Vores mad er i højere grad blevet noget, som er beslægtet med religion. Det skriver Kristeligt Dagblad onsdag.  

- I et sekulariseret samfund, hvor vi leder efter pejlemærker, fremstår kosten som noget meget håndgribeligt. Det er langt nemmere at dyrke en bestemt kur frem for en religion. Diæten fylder ikke bare vores tilværelse med mening, fordi vi synes, vi gør noget godt for os selv. Den betyder samtidig, at vi kan vise, hvem vi er gennem maden, fordi kosten bliver en synlig manifestation af det, vi tror på, siger lektor i historie ved Aarhus Universitet Niels Kayser Nielsen til Kristeligt Dagblad.

Han er forfatteren bag bogen ’Madkultur – opbrud og tradition’.

Det er fremtidsforsker Christine Lind Ditlevsen fra Instituttet for Fremtidsforskning enig i. Hun påpeger, at mennesker, der bekender sig selv til en bestemt slags kost, viser, at de har taget et valg. Og oftest er der faktisk tale om et fravalg.

- Vi lever i et overflodssamfund, og det betyder, at det er blevet eftertragtet at kunne vælge fra. Man kan kalde det en form for minuskultur, hvor det giver status helt at undgå særlige fødevarer. Det er således blevet moderne at være afholdende på en række områder, siger Christine Lind Ditlevsen til Kristeligt Dagblad.

Hun peger på, at de stærke dogmer i de nye diæter kan minde om de dogmer, man ser i religionen.