Marwan: P.E.R.K.E.R (Tabu/Playground).
Udkommer i dag
Alene titlen på Marwans solodebut skræmmer vel sagtens hoben af berøringsangste integrationspolitikere fra vid og sans. Men de burde alle som én investere i den vigtigste danske plade i årevis, burde de! Det bør alle musik- og samfundsinteresserede sådan set.
P.E.R.K.E.R dommedagsdundrer gennem 14 skarpe numre om de utilpassede drenge, som i flæng gøres til samfundsproblem nummer 1. Og det er den mørke, upyntede og skin(d)barlige sandhed, som denne 26-årige palæstinenser fra Århus V spytter. I hvert fald sin egen sandhed – og den udstiller en fanget og fortabt sjæl.
Samtidig pakker nationens p.t. dygtigste producere, Rune Rask & Troo.L.S, med hjælp fra Marwans gamle Pimp-A-Lot-kumpan, Abu Malek, pladen ind i dunkle beats, der aldrig overskygger Marwans gebrokne, men ikke desto mindre relativt raffinerede rim om livet som bundfald i vores rige og selvtilstrækkelige land.
Chok i ørerne
På Sten I Hans Hånd hører vi om et uforfalsket og unuanceret had til staten Israel (»den største racisme – er zionisme«), på Selvgjort Er Velgjort får vi en introduktion til livet som pusher – det eneste en kriminelt belastet gut har nemt ved (»stemmer på de røde, ryger de grønne, sælger det hvide, arbejder sort«) og Intet Håb bringer mindelser om Public Enemy og tidlige 90 er-film som John Singletons Boyz N Da Hood , hvor paranoide(?) konspirationsteorier om den repressive hvide herrekultur ruller sig ud (»Giv dem hash, giv dem coke, giv dem do /lad de perkere fuck hinanden op«). Rent chok for øregangene.
P.E.R.K.E.R kan ikke blive mere ægte, og man får sine seriøse skrupler over, hvordan det danske samfund storsvigter svære størrelser som Marwan. Især fordi den selverklærede gangster aldrig forfalder til selvforherligelse, men oser af dårlig samvittighed over alt det lort, han render rundt og laver.
Rent faktisk fanger man Marwan i at opdrage på sine yngre lidelsesfæller. Og på den nærmest rørende Kom Forbi erkender han, hvordan ghettoen skal være fortid – hvis han bare griber sin chance med rappen.
Det burde han ... Normalt lader man således farvede amerikanere om at sige »nigga«, og på samme måde er det ikke i orden for kartoffel-danskere at anvende p-ordet om mørklødede landsmænd. Men gør en undtagelse, næste gang De passerer en pladebutik, kære læser: Gå op til disken og bestil: »Et styks perker, tak.«