Mens antallet af ludomaner vokser, bliver ingen af indtægterne fra Danske Spil brugt på behandling af ludomani. Kun en procent af datterselskabet Danske Automatspils omsætning bliver brugt på at behandle ludomanerne. Sidste år måtte Center for Ludomani skære ned, og ventetiden på behandling har været oppe på tre måneder i København.
»Det er grotesk, at staten tjener rigtig mange penge på de andre spil, uden at nogen af dem går til behandling af ludomani. De går til ungdomsforeninger, hvilket da er et glimrende formål, men jeg ville også synes, at det var et glimrende formål, hvis nogle af pengene gik tilbage til forebyggelse af ludomani « siger Benedicte Ejlers, afdelingsleder på Center for Ludomani.
Hun er glad for de penge, som spilleautomaterne giver til behandling og forskning, men finder det beklageligt, at spilleautomaterne er den eneste type spil, der giver penge til at behandle ludomaner.
Særligt når gruppen af spillere, der bliver afhængige af internetspil, er den gruppe af ludomaner, der vokser kraftigst netop nu.
Danske Spil bakker op
Danske Spils informationschef Thomas Rørsig mener også, at det ville være naturligt, hvis en fast procentdel af indtægterne fra spil på nettet gik til at behandle ludomaner. Han understreger dog, at det er en politisk beslutning, hvordan pengene fordeles.
»Man kunne sagtens forestille sig, at der gik en del til behandling af ludomani. Det er udelukkende en politisk beslutning. Man mente i 2001, at det ville være rimeligt at lave det med automater, da de står for en stor del af ludomanitilfældene,« siger Thomas Rørsig.
Ligesom for fem år siden er det stadig spilleautomaterne, der står for de fleste tilfælde af ludomani. Men gruppen af unge spillere, der bliver ludomaner på nettet, er den kraftigst stigende. Unge mænd, der spiller internetpoker, er på bare et år blevet den næststørste gruppe af klienter på Center for Ludomani.
Forskningsleder på Learning Lab Denmark, Jens Christian Nielsen, siger, at der er øget behov for at behandle de unge ludomaner.
»Der har altid været mange, der spiller, men man kan høre, at der er behov for at tilbyde meget mere behandling,« siger han.
Centret mangler penge
»Staten har overhovedet ikke forebygget. Og derfor synes vi, at vi har en forpligtelse at gøre noget. Der skal tilsyneladende være rigtig mange, der kommer til at lide under det her, før man gør noget,« siger Benedicte Ejlers.
»I år søger vi 13 millioner, men det tror jeg desværre ikke, at vi får. Det ville være mere retfærdigt, hvis man lod alle spil gå med ? og ikke bare automater,« siger Benedicte Ejlers.