Louise Adrian er korleder i Fangekoret. Et kor som lever op til sit navn - det består nemlig udelukkende af indsatte eller tidligere indsatte i de danske fængsler.
At synge i kor, er måske ikke det, man forventer af fængselsindsatte, men koret har levet i bedste velgående i 24 år med Louise Adrian ved roret.
Koret har både indspillet cd'er og optrådt 550 gange siden 2005, hvor koret for første gang trådte uden for fængslets aflåste døre for at optræde for et publikum.
Fangekorets spæde start
Det var ellers ikke det Louise Adrian havde i tankerne, da hun startede som organist i Vridsløselille Fængsel til søndagsgudstjenester i 1994 som blot 29-årig. Hun havde en kandidatgrad i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Ligeledes en uddannelse som rytmikpædagog.
Hun fik hurtigt øje på, hvor meget de indsatte nød at synge og tog derfor initiativ til at starte et kor.
- De var så glade for at synge, og så har både deres og mit engagement skabt et fundament for at skabe det som et projekt i kriminalforsorgen, hvor nye indsatte kommer til hele tiden, og hvor vi er ude og synge 50 gange om året, fortæller Louise Adrian.
Hvis man undrer sig over, hvordan fængselsindsatte kan synge koncerter landet over, er det fordi, alle koncerter bliver arrangeret, når de indsatte har udgangstilladelse.
Alle medlemmer af koret er langtidsafsonere, det betyder, at de har fået en straf på minimum fem år. De sidder inde for vold, røverier eller handel med stoffer, men ingen seksuelle forbrydelser forklarer Louise Adrian.
Sang åbner op for følelser
Louise Adrian fortæller, at hun er blevet i rollen som korleder for fangekoret i 24 år, fordi arbejdet er så givende. Hun har set nogle hårde typer bløde op gennem musikken og overværet dem opleve succes. Succesoplevelser, som for nogle af de indsatte, kan være første gang i livet.
- Jeg har set den forskel, det har gjort for dem i løbet af årene. Jeg har mødt dem fra start af, hvor mange af dem har været nogle vrede og negative typer. Nogle man havde svært ved at holde af, og så har jeg oplevet, hvordan sangen og musikken har forandret dem over årene, fortæller Louise Adrian og fortsætter:
- Det giver noget at se et vredt væsen give udtryk for følelser. Det er stort for mig at se en person synge, så man bliver rørt af det, hvor han måske i starten bare lød som om, han slog med sin stemme. Man kan mærke, at han har fået kontakt med sine følelser, forklarer hun.
Musikken kan ændre deres livsbane
Louise Adrian fortæller, at de indsatte får så positiv feedback fra deres koncerter, at nogle har udtalt, at det er "bedre end at tage stoffer", når publikum klapper og hujer, og nogle har sågar fået job gennem fangekoret.
Louise Adrian er nemlig ikke bleg for at spørge publikum, om der er nogen der sidder inde med en læreplads, hvis en af de indsatte er tæt på sin løsladelsesdato. De indsatte bliver nemlig mødt på en anderledes positiv måde, når de optræder med koret, end i mange andre sammenhænge, hvor de ikke kan skjule deres kriminelle fejltrin.
- De oplever, at de får taletid udenfor murene, de kan få lov til at vise et andet billede af dem selv. De får lov til at vise, at de også består af andet end deres forbrydelse, forklarer hun.
Louise Adrian er taknemmelig for at modtage Fællesskabs-prisen, men mest af alt for at være en del af et foretagende, som har hjulpet så mange mennesker med at komme videre fra negative oplevelser i deres liv.
- Jeg er taknemmelig for at have oplevet så mange mennesker rejse sig, det giver mig følelsen af, at det virkelig giver mening. Derfor har jeg heller ikke kunnet slippe det, fortæller Louise Adrian.
Læs om flere af de mange ildsjæle, som er indstillet til årets Fællesskabspris.
Fællesskabs-prisen hylder hverdagens mange oversete helte, der udgør velfærdssamfundets usynlige bærende søjler, og som gør en ekstraordinær forskel for fællesskabet.
Fællesskabs-prisen er stiftet af Mette Frederiksen, partiformand for Socialdemokratiet, og en række store danske organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Alle kan indstille en person, som de mener fortjener at vinde Fællesskabs-prisen, men man skal opfylde en række betingelser for at komme videre til næste runde og blive nomineret.
Disse betingelser er: 1. Man skal være uundværlig for et fællesskab, der har stor betydning for andre. 2. Man skal stå bag en længevarende indsats, der rækker ud over et kort initiativ. 3. Man skal have skabt konkrete resultater gennem sin forening, projekt eller initiativ. 4. Man skal være et forbillede for kollegaer eller lokalsamfund.
Dette er femte år i træk Fællesskabs-prisen bliver uddelt.
UDVID 