Tidligere folketingspolitiker Lone Dybkjær, der er gift med Poul Nyrup, mistede i februar 2013 sin datter Lotte, der led af sklerose, og som døde efter et pludseligt og voldsomt sygdomsangreb.

Ovenpå sådan et voldsomt tab, har Lone Dybkjær brugt meget tid på at finde en måde at komme videre.

– Jeg har talt med en kvinde på min egen alder, som netop har mistet sin mand efter mange års ægteskab, de havde haft guldbryllup, og jeg spurgte hende, om hun tror på, at han sidder et sted og »lever videre«? Og det tror hun. Det er en måde for hende at komme videre på, siger Lone Dybkjær til SØNDAG og fortsætter:

– Sådan tænker og tror jeg også: at Lotte nok er der et eller andet sted. Den ro kan tro give én. Og det er ikke, fordi jeg som sådan er troende. Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad jeg er. Men at tro på, at Lotte er et sted, gør det en smule nemmere at være til og komme videre og også tvinge mig selv til at være glad i hvert fald indimellem. For alt andet ville Lotte synes var helt forkert. Hun vil mindes med glæde, siger Lone Dybkjær.

Nikoline Werdelin: Jeg har set døden i øjnene. Læs hvordan på soendag.dk

Man må finde en model

Og det har da også handlet om at finde en vej videre for Lone Dybkjær og med troen på, at hendes datter er et andet sted, har hun fundet en model, som hun selv kalder det.

– Det er dér, jeg er lige nu. Man må finde en eller anden model, som kan gøre, at man kan leve med tingene. Det er så min model p.t. Det er den, jeg prøver nu. Med større eller mindre held. Sådan er dét, siger hun og fortsætter:

– Livet skal gå videre. Jeg har også min yngste datter, Mette, at være der for, og hendes familie, mine to dejlige børnebørn, og min egen mand, siger hun.

Skuespiller Kirsten Olesen mistede sin mand, der havde været syg gennem to et halvt år. Alligevel kom det som et stort chok for hende, da han døde. Det fortæller hun på søndag.dk

Jeg kan fungere på det ydre plan

En anden model, der måske ikke så meget er en model, men mere en egenskab er, at man ikke altid kan mærke på Lone Dybkjær, hvis hun er trist og har haft det dårligt.

– Mit held har været, at når jeg har haft det dårligt, har jeg alligevel kunnet fungere på det ydre plan, selv om jeg ikke har fungeret rigtigt på det indre, inde bag facaden. Sådan er det, når man har lært at fungere på det ydre plan: Så formår man at gå videre, så det i hvert fald ser ud, som om man fungerer, siger hun og tilføjer:

– Det er også godt nok, fordi dét at kunne fungere på det ydre plan, giver også noget positivt. Man får nogle positive møder med andre mennesker. Man bliver – for en stund i hvert fald – trukket ud af det tungsind og den sorg, der ellers bare er der hele tiden. Det er den øvelse, jeg er i gang med, siger Lone Dybkjær.

Af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker, SØNDAG/NewsDesk, Aller Media