Venstres lokalformænd kræver efterlønnen afskaffet. I det store regeringspartis bagland er der massivt pres for at forringe efterlønnen. Her kræver man, at statsministeren allerede efter næste valg indkalder til forhandlinger om at hæve efterlønsalderen tidligere end i 2019, som det er planen.
Hele 69 procent af alle lokalformænd har i en rundspørge fra Berlingske Research ytret kravet om efterlønsforringelsen.
"Når krisen er overstået, bliver der en skrigende mangel på arbejdskraft. Derfor er vi nødt til at holde på de raske, som vi i dag sender på efterløn. Det ansvar skal regeringen tage på sig," siger Venstres lokalformand i Helsingør, Jørgen Svaneberg til avisen.
Lokalformand på Stevns Sten Sjølund fastslår:
"Regeringen er nødt til at finde modet til at hæve efterlønsalderen hurtigere end planlagt."
Det Radikale Venstre har fremlagt en økonomisk genopbygningsplan. Den viser, at et hurtigt efterlønsindgreb vil kunne bidrage med over 10 mia. kr. i 2015.
"Hvis du tager de Radikales udspil og lægger oven i regeringens krav om nulvækst, så begynder det at ligne noget," siger Ken Damsgaard, Erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri, til Berlingske Tidende.
Han mener ligesom tidligere overvismand Torben M. Andersen, at en hurtig udfasning af efterlønnen vil bidrage til at skabe balance på de offentlige budgetter, også på kort sigt.
I Venstres folketingsgruppe er man ikke umiddelbart lydhør over for kritikken.
»Jeg sætter pris på, at venstrefolk vil holde igen på de offentlige finanser, når vi er i krise. Men det ligger ikke i vores pipeline overhovedet at skulle forringe efterlønnen - hverken før eller efter et valg,« siger erhvervsordfører Jacob Jensen (V).