Løchte er klar til sin første ATP-finale

Tennisspilleren Frederik Løchte Nielsen vandt semifinalen i Metz sammen med makkeren Johan Brunström.

Frederik Løchte Nielsen er for første gang i sin karriere klar til finalen ved en ATP-turnering.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Den danske tennisspiller og doublemakkeren Johan Brunström vandt fredag aften deres semifinale ved Moselle Open i Metz i Frankrig.

Den dansk-svenske konstellation vandt 7-6, 7-6 over belgieren Xavier Malisse og tyske Alexander Waske.

I finalen skal Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunström møde enten det tyske par Dustin Brown og Christopher Kas eller franskmændene Nicolas Mahut og Eduard Roger-Vasselin.

Frederik Løchte Nielsen vandt i sommer grand slam-turneringen Wimbledon.

Ved den lejlighed spillede han sammen med briten Jonathan Marray.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.