Der bliver en dansk duel i storkampen mellem Liverpool og Manchester United søndag eftermiddag i Premier League.
Mens Daniel Agger helt som forventet indtager en plads i Liverpools midterforsvar, er det lidt mere overraskende, at Anders Lindegaard er blevet foretrukket i målet hos Manchester United.
Ganske vist har danskeren stået på mål i Uniteds to seneste Premier League-kampe, men rivalen David De Gea blev foretrukket mod Galatasaray i midtugens Champions League-kamp.
Her leverede spanieren en god indsats.
Kampen mellem Liverpool og Manchester United på Anfield går i gang klokken 14.30.
/ritzau/