»Så længe det ikke omhandler min bror, så vil jeg gerne.«

Sådan lyder Peter Gravesens første kommentar, når danske journalister ringer for at høre, om han vil give et interview om tilværelsen som professionel i en glemt miniputliga langt fra den sportspressens søgelys. Peter Gravesen er en af de mange danskere, som lever af at spille fodbold i den islandske Premier League.

Det lyder bedre end det er, for det sportslige niveau er ikke overvældende, og der kommer da også kun 4-500 tilskuere til kampene.

»Det svarer til midten af den danske 1. division, eller den bedre ende af 1. division, synes jeg godt, at man kan tillade sig at sige,« vurderer 28-årige Peter Gravesen forsigtigt. Han spiller for Reykjavik-klubben Fylkir, som ligger som nummer fire i den islandske Premier League.

Før Peter Gravesen flyttede til Island var han en bærende spiller for Herfølge. Lige indtil en dag sidste år, hvor han kom i håndgemæng med en medspiller. Herfølge valgte hurtigt at opsige Gravesens kontrakt, og så stod han uden klub.

God løn

Agenten lagde et tilbud på bordet fra Fylkir. Økonomien var god, og så sagde Gravesen ja.

»Jeg synes, at det lød spændende nok, og det var det eneste, som jeg lige havde at forholde mig til, og jeg ville jo bare gerne spille,« sagde han og indrømmer, at han da lige skulle synke engang, da agenten sagde Island.

»Ja, jeg tænkte hvad foregår der egentlig her?! Men jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet meget positivt overasket, Folkefærdet er yderst venligt og fodbolden kunne også være meget værre,« fortæller han.

Og lønnen er god. Peter Gravesen vil ikke fortælle, hvad han tjener, men han kan da røbe, at Fylkir betaler bedre end Herfølge.

»Det var også det, der trak lidt: At jeg kunne komme til at leve af det godt og grundigt, hvis jeg tog herop. Ellers ville jeg heller ikke tage så langt væk fra både familie og venner,« fortæller han.

Ambitioner 

Men penge – og en fantastisk natur – er ikke alt, og Peter Gravesen har stadig ambitioner.

»Selvfølgelig har jeg større ambitioner end det her. Jeg er yderst interesseret i at komme tilbage på et tidspunkt, men jeg har et halvt år tilbage, og så må vi se, hvad der så kommer. Jeg vil da gerne videre til England eller... ja, det ved jeg ikke. Lidt Superliga igen, det kunne også være godt. Der ER kommet nogle henvendelser, men jeg kan jo ikke sidde og sige lige nu hvem det er,« siger han og griner lidt, da han bliver sammenlignet med sin bror, som heller ikke vil sige særligt meget konkret.

»Nej vi holder kortene tæt på kroppen i vores familie, indtil der er noget konkret i det,« siger han.

Storebror

Og apropros familien. Så skal man jo lige spørge til den berømte storebror – og det er lillebroderen vant til.

»Jeg får mange opkald og de starter alle på samme måde, som du gjorde: Først giver de mig to eller tre spørgsmål om, hvordan det går, hvordan niveauet er heroppe, og så slår de over på Thomas. Det er fint nok, jeg tager det bare med et grin, men jeg har ingen kommentarer til det,« griner han.

Fejlcitater

Han grinte dog ikke, da han for nyligt læste, at han ifølge både B.T. og Ekstra Bladet havde givet et interview til den engelske avis The Sun, hvor han fortalte, at storebroderen var sønderknust over at sidde på bænken i Celtic.

»Det har jeg ikke sagt! Det eneste jeg sagde var, at det må da være frustrerende at sidde udenfor som fodboldspiller og så har de kørt alt muligt op om, at han er knust og alt muligt. Det har jeg absolut ikke sagt om min bror,« konstaterer Peter Gravesen.