Opdateret klokken 08.16: Trafikken afvikles, mens køen forventes at aftage i løbet af myldretiden.
-------------------------
Mange bilister i morgentrafikken på E47 Sydmotorvejen skal mandag morgen være opmærksomme på kødannelse.
Et uheld med tre biler spærrede tidligere på morgen flere spor.
Bilerne er blevet trukket ind i nødsporet, og trafikanterne kan med forsigtighed passere uheldsstedet i to spor.
Man skal dog forvente forlænget rejsetid. Der er meldinger om kødannelse på seks til otte kilometer, som begynder mellem Herfølge og Lellinge.
Uheldet skete i nordgående retning mellem Ålshøje/Søllerup og afkørsel Lellinge, og meldingen fra Vejdirektoratet er ved syv-tiden, at "køen forventes at aftage i løbet af myldretiden".