Lene Beier og hendes mand Anders får ikke helt så mange millioner at opfylde deres drøm om et hotel i Østrig for, som de havde regnet med og håbet på.
Fornylig lykkedes det dem at sælge deres drømmehus i Dragør efter ni måneder på markedet, og efter utallige prisnedslag.
Til at begynde med regnede både de og deres ejendomsmægler med, at huset kunne sælges for 14.995.000 kroner, men nu hvor tinglysningen af salget er blevet offentliggjort, kan man se, at de måtte tage til takke med hele 2.895.000 kroner mindre.
Deres hus endte med at blive solgt for 12,1 millioner kroner til de nye købere, som overtager nøglerne den 1. maj.
Selvom parret altså har næste tre millioner mindre at gøre godt med, er jagten på et hotel oi Østrig, som de kan drive sammen for alvor gået ind.
I sidste uge lavede parret en digital flyer, som de håber kan hjælpe dem på vej til at finde det helt rette sted.
De har tidligere fortalt, at de leder efter et mindre hotel i nærheden af et stort skisportssted og i nærheden af en sø.
Parrets budget er på maksimalt 2,5 millioner euro, som svarer til 18,6 millioner kroner.