Tobakken, det legendariske spillested i Esbjerg, går konkurs.
Bestyrelsen for spillestedet indgav mandag konkursbegæring som en konsekvens af, at Esbjerg Kommune vendte tommelfingeren ned til at bevilge spillestedet et tilskud på 5,8 millioner.
Tobakken har i de senere år har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og tilskuddet var en nødvendighed for at få driften til at hænge sammen. Men kommunens økonomiudvalg har altså valgt at smække kassen i. Det sker i forsøget på at skabe en frisk start for det ikoniske spillested, der har eksisteret i mere end 30 år.
- Vi havde alle håbet, at Tobakken ville klare sig igennem udfordringerne, men nu er vi nået til en skillelinje, hvor vi fra politisk side er enige om, at den bedste løsning er ikke at tilføre Tobakken flere penge. Det gør ondt i os at tage den beslutning, for vi tror på en fremtid for et rytmisk spillested i Esbjerg, men det skal være i en økonomisk bæredygtig model, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen.
Tobakken fortæller på spillestedets Facebook-side, at man det seneste halve år har skåret væsentligt ned på udgifterne ved at reducere antallet af ansatte og fokuseret intensivt på at optimere driften. Men at det desværre ikke været nok til at opveje det omfattende underskud der har været oparbejdet.
Tobakken har haft negativ egenkapital siden 2016 og negative årsresultater fem ud af og den fulde afdækning af økonomien viste, at spillestedet havde brug for 5,8 mio. kr. for at genetablere egenkapitalen og sikre den fremtidige drift.
Det har ikke været muligt for Tobakken at skaffe den nødvendige tilførsel af kapital til fortsat drift og derfor har bestyrelsen indgivet konkursbegæring.
Fakta:
Tobakken har eksisteret som aktivitetshus siden midtfirserne. I 1993 fik stedet sin store scene med plads til 1.200 publikummer, og i 2001 skiftede stedet navn til Tobakken.