Den danske håndboldverden holder vejret dagen før EM-åbningsbraget mod Norge i morgen aften. Bliver forsvarsgeneralen Lars Jørgensen klar efter sin skade i læggen i den sidste testkamp mod Tyskland?
Den endelig svar kommer først i dag efter dagens træning, men Lars Jørgensen er blevet mere og mere positiv, som tiden er gået.
Efter tirsdagens træning sagde han:
- Jeg træner endnu mere i dag end i går, så hvis jeg var optimistisk i går, er jeg endnu mere optimistisk i dag. Jeg går ud fra, at jeg kan spille på torsdag mod Norge. Men der bliver knald på, og jeg skylder alle, at jeg bliver testet ordentlig igennem, sagde Lars Jørgensen tirsdag aften.
- Jeg hælder mere og mere til, at det var krampe, jeg har haft. Måske er jeg løbet en lille smule skævt, tilføjede han.
Ulrik Wilbek udtager senere i dag den trup, som skal udgøre holdet i de tre indledende kampe mod Norge, Rusland og Montenegro.