Når Myanmars præsident Thein Sein siger, at den verdensberømte demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi kan blive landets næste præsident, er der lang vej igen.
Det er nemlig slet ikke muligt for hende at blive præsident med den nuværende lovgivning, fortæller lektor i antropologi ved Aarhus Universitet og ekspert i Myanmar, Mikael Gravers.
Lovgivningen siger nemlig, at præsidenter ikke må have eller have haft en ægtefælle fra et andet land.
- Hun har været gift med en udlænding, og hendes børn bor i udlandet, så reglerne skal først ændres. Præsidenten hører til de reformvenlige, men mange konservative officerer hader hende og vil aldrig ville drømme om at lade hende blive præsident, siger han.
Ved FN's Generalforsamling torsdag hyldede præsidenten Thein Sein Suu Kyi's kamp for demokrati, og nu har den tidligere juntageneral åbnet for, at hun kan blive præsident ved valget i 2015.
Præsidenten har gennemført flere reformer på det seneste, og det har givet plads til Suu Kyi. Hun blev i 2010 løsladt efter 15 år i husarrest og er nu medlem af parlamentet. Men præsident-titlen kræver først hærens accept.
- I forfatningen har hæren den absolutte magt. 25 procent i parlamentet er reserveret til officerer, og det nuværende regerende parti med præsidenten er rent militærorganiseret parti. Der er garanteret splittelse i partiet omkring hendes rolle, siger Mikael Gravers.
Militæret er nemlig ikke underlagt forfatning direkte, men adlyder hærchefen. Der er den politiske og den militære magt - og den militære er ikke underlagt den politiske, så militæret kan agere på egen hånd stadigvæk, understreger han.
Hvis militæret støtter op om en lovændring, kan Suu Kyi få en kæmpe sejr. Hun har folkets støtte, mener Mikael Gravers, som trods alt er positiv over udmeldingen.
- Det er et godt signal. Flere bliver overbevist om, at det er en reel demokratiseringsproces, som er i gang. Og så er det interessant at se, hvordan de mere konservative reagerer på det. Det er et meget interessant udspil.