Landsholdsstjernen Nicolai Jørgensen har igen scoret på hjemmebanen.
Både han og fruen, Theresa Kofoed Jørgensen, har netop offentliggjort på deres profiler på Instagram, at de venter familieforøgelse.
Og det bliver endnu en søn, fremgår det af opslagene.
Til et smukt billede af parret, hvor hun er i bikini og sønnen kysser maven, skriver begge parter på engelsk:
- It’s been a while.. and something has been cooking.
Med andre ord har parret gået lidt stille med dørene, men nu er der lagt i ovnen til en lille ny.
På begge profiler vælter det selvfølgelig ind med lykønskninger fra nær og fjern.
Parrets første søn blev faktisk født selveste juleaften, hvilket Theresa og Nicolai også offentliggjorte på Instagram.
Dengang skrev den glade mor.
- 24.12.19 et ægte julemirakel. Velkommen til verden, baby Vincent.
Nu kan lille fireårige Vincent så kysse lillebror på vej.