Lærernes arbejdstid er blevet et centralt stridspunkt i forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte.
- For langt de fleste lønmodtagere på det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Men som det er i dag, er lærere og underviseres arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
- Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
- Lærerens arbejdstid udgør 37 timer om ugen inden for en normperiode på et år. Det svarer grundlæggende til det, man havde før lovindgrebet.
- Årsnormen beregnes som 7,4 gange antallet af kalenderdage fraregnet fridage og helligdage.
- Men en af de afgørende forskelle er dog, at der ikke længere skelnes i typer af arbejdstid - for eksempel på forskellige typer af opgaver som undervisning eller forberedelse.
- Noget af det, lærerne har været utilfredse med, er, at de har fået mindre tid til forberedelse på bekostning af flere undervisningstimer.
Den truende arbejdskamp vandrer rundt i klasselokalet som en olm, men usynlig elefant.
Holbæk-læreren Lise Witfelt ville gerne kunne give eleverne mere information om, hvad en konflikt vil betyde for deres afgangsprøver, men det er svært, når der stadig forhandles:
- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at planlægge, så eleverne ikke får problemer, men det er en urimelig situation, de bliver sat i, siger Lise Witfelt til Avisen.dk.
Gammel kamp trækker spor
Hun var glad, da hun hørte, at konflikten endnu engang blev udskudt, fordi det giver håb om en fredelig løsning:
- Det vil være en start, hvis lærerne overhovedet får en arbejdstidsaftale. Det vil være en tillidserklæring til os, som vi har savnet, siger Lise Witfelt med henvisning til lærer-konflikten i 2013. Siden dengang har lærernes arbejdstid været reguleret af en lov.
Noget af det lærerne har været utilfredse med har været, at de har fået flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse:
- Det vil være en start, hvis lærerne overhovedet får en arbejdstidsaftale. Det vil være en tillidserklæring til os, som vi har savnet, siger Lise Witfelt. Foto: Privat
- Politikerne har tegnet et billede af, at vi ikke arbejder ret meget. I de hårde uger arbejder jeg 50 timer, fordi jeg også skal rette opgaver. Jeg synes, det er mangel på respekt, at de ikke anerkender det. For mig er det faktisk vigtigere end højere løn.
Tvunget til at skifte arbejde
Lise Witfelt har selv været nødt til at skifte job, fordi hendes tidligere arbejdsplads krævede, at hun tilbragte al arbejdstiden på skolen.
- Det magtede jeg ikke. Når jeg havde undervist 6-7 timer var jeg helt udkørt i hovedet. Så kunne jeg ikke gå direkte igang med forberedelse.
LÆS OGSÅ: Læreren Lise: Jeg var ved at brænde op
Lærernes problemer står centralt i striden mellem fagforeninger og arbejdsgivere, men spørgsmålet er om man kan kaste hele Danmark ud i konflikt på grund af en enkelt faggruppes problemer:
- Det kan blive svært, men jeg håber det bliver arbejdsgiverne, der skal forklare sig. Vi er blevet lærere for at gøre en forskel. Hvorfor skal lærerne behandles ringere end alle andre, spørger Lise Witfelt.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18