På en mørkegrøn mark går et får rundt og græsser med bagdelen i vejret. Med en ligegyldighed, som kun et sultent dyr kan have, giver fåret publikum frit udsyn, mens det roligt nyder sit måltid.

Lunch I ( Frokost I ) hedder værket, der er malet af kunstneren Michael Kvium. Det er en del af en række nye landskabsbilleder i udstillingen Silent Eye , som Kvium udstiller på museet Ordrupgaard fra i dag. De rolige, indimellem næsten milde billeder af himmel og hav, får og birketræer er ellers ikke det, Kvium er mest kendt for. Snarere er navnet forbundet med hans skildringer af blege, laskede menneskelegemer, der i årevis har begejstret og forarget - måske mest det sidste. Men Kvium har fået nok af de perverse skabninger.

»Jeg ville gerne arbejde i et langt mindre demonstrativt sprog. Jeg var også bange for, at de ville gå hen og blive underholdende. Når man har set på dem længe nok, bliver jeg ham der maleren, som maler de sjove mennesker. Og så bliver de usynlige,« siger Kvium.

»Det kan også være, at det bare er, fordi jeg er ved at blive gammel; gamle mennesker går og kigger på blomster, haha.«

Hjerne og syn

Og det er først og fremmest synlighed, eller rettere sagt synet, der er temaet i Kviums kunst. Kontrasten mellem det, vi ser, og det, vi tror, vi ser.

»Selv når det er noget så enkelt som et landskab, så stiller vores tanker sig i vejen for synet. Vi omredigerer virkeligheden konstant. Jeg vil undersøge det skæringspunkt, hvor hjernen griber ind. Silent eye er øjet, der bare iagttager. Men når vi ser med moralske øjne, med aggressive øjne eller med deprimerede øjne, lukker vi en del af virkeligheden ude.«

Derfor er billederne ment som et tilbud til at kigge en ekstra gang på det, vi tror, vi kender. Et stykke himmel, nogle birkestammer, nogle sædceller.

»Der er ikke nogen historie i billederne. Det er sædceller, men der er ikke nogen æg, så der bliver ingen fortælling ud af det. Det handler om den fragmenterede måde, vi tænker og oplever på, i øjeblikke. Vi ser et stykke himmel uden et landskab, selvom vi er vant til, at det hører sammen.«

Rekonstruktion

Malerierne er samtidig en konfrontation med det faktum, at vi konstruerer eller rekonstruerer virkeligheden

»Jeg fik den der skræmmende følelse af, at vi alle sammen går rundt i en lillebitte virtuel verden. Vi aner ikke, hvem de andre er, eller hvilket rum vi befinder os i. Vi har tænkt os til det.«

Michael Kvium ved ikke, om han en dag vender tilbage til sine mærkelige mennesker, men han har »nogle skitser« liggende.

»Jeg har udelukkende malet efter, hvad jeg selv ønskede at se på - og jeg har aldrig ønsket at vide, hvad folk synes om det. Jeg skal ikke styre, hvad folk tænker, jeg skal bare lave et rum, hvor folk kan være til stede og være nærværende i.«

Silent Eye på Ordrupgaard fra i dag til 15. juli. Værkerne er skabt specielt til den verdensberømte arkitekt Zaha Hadids tilbygning til museet