Barnelig, der bliver fundet i buskadser, jorddynger eller åer. Selvom færre børn i dag bliver dræbt af deres forældre, hører vi ikke sjældent om helt nyfødte, der mister livet, formentlig fordi deres mor har slået dem ihjel.
Og hvis en kvinde dræber sit barn, sker det typisk kort efter fødslen, viser en opgørelse fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
»Det er en forbrydelse, vi har kendt til i mange år. Nu om dage er det ofte mødre, der af frygt for vanære og skam slår barnet ihjel. Unge mødre, som føder i dølgsmål og ikke tør præsentere barnet for sine forældre,« fortæller professor Jørgen Lange Thomsen, som står bag undersøgelsen.
For fattige til børn
»Før i tiden var det hyppigt fattige familier, der skaffede sig af med børn, de ikke havde råd til,« siger Jørgen Lange Thomsen.
Den gang kunne kvinder fra de lavere samfundslag betale sig fra at få barnet ombragt af såkaldte englemagere . De skulle bringe barnet tættere på Paradis. Være deres engle. Det fortæller forfatteren Karen Søndergaard Jensen, der har skrevet bogen Englemagersken .
»I det 18. århundrede havde man store problemer med uønskede børn. Der fandtes grupper af mænd, som aftalte med de gravide, at de skulle komme tilbage, når hun havde født. Med sig havde de en hattenål. Den stak de ned i fontanellen – et blødt punkt i kraniet på nyfødte – og tog den op igen. Hullet lukkede sig, så man kunne ikke se det. Men efter et par dage døde barnet af indre blødninger,« fortæller hun.