Fædre, som dræber hele familien og bagefter begår selvmord, og mødre, som slår deres nyfødte ihjel.
Hvert år bliver 8-10 børn slået ihjel i Danmark. Og i langt de fleste tilfælde er det far eller mor, som kvæler eller slår barnet til døde.
Men heldigvis er raten for drab på børn under 15 år faldet med to tredjedele fra 3,5 per million indbyggere i 1946-1970 til 1,2 per million indbyggere i 2000-2005.
Det viser en ny undersøgelse fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Det er først og fremmest kvinderne, der dræber færre børn. Tidligere slog de flest børn ihjel, fortæller professor Jørgen Lange Thomsen, en af forskerne bag undersøgelsen.
Dræbte i medlidenhed
»Det er familiedrabene, hvor de dræber børnene og begår selvmord, de ikke længere udfører. Moderen gjorde det i medlidenhed med børnene, hvis de ikke havde penge nok, og hun var alene. Typisk gav hun børnene noget lækker mad, noget chokolade og noget saftevand med sovemiddel i. Så tændte hun for gasovnen, så de døde af kulilteforgiftning,« fortæller han om kvindernes foretrukne drabsmetode for få årtier siden.
Men bygassen er afviklet. Og kvindernes sociale vilkår er bedre. Så i dag er mændene de største barnemordere.
Ud af 30 drabsepisoder fra 1972-2005, som Retsmedicinsk Institut i Odense har analyseret, er 19 gerningsmænd mænd. 13 af dem er biologiske fædre. To er stedfædre. Også her er det mest typisk, at hele familien bliver slået ihjel.
»Mænd, der begår familiedrab, gør det i høj grad for at straffe kvinden. Og det gør han ved at slå børnene ihjel. Det er mænd, som bliver forladt eller smidt ud hjemmefra. De ser måske en anden mand hos konen og børnene og bliver mere og mere bitre,« fortæller Jørgen Lange Thomsen.
Se faresignalerne
Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at der sættes ind med forebyggelse over for mænd, som står i en skilsmissesituation eller i andre socialt truende situationer.
»Man kan måske få bedre familierådgivning ved separation. Og så må især den kvinde, der forlader en mand, være opmærksom på faresignaler. Selvom de ikke altid er der,« siger Jørgen Lange Thomsen.