En person er død under en brand i en lejlighed i Greve fredag eftermiddag. Branden udviklede sig dramatisk, og en kvinde sprang ud fra lejlighedens vindue for at redde sig selv.
- En person er fundet død og en kvinde er kommet til skade i forbindelse med en brand i Gersagerparken i Greve, fortæller Simon Schwaner, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
- Hun er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, og vi kender endnu ikke noget til hendes tilstand, siger han.
Ifølge politiet er branden nu slukket, og man skal nu i gang med at efterforske brandårsagen.
Politiet skal også have fastslået identiteten på den afdøde.