Kvinde sigtet for at knivdræbe sin nabo

Den 54-årige kvinde, der blev fundet i sin nabos hjem er nu sigtet for manddrab. Hendes nabo blev stukket ihjel.
Manden ringede selv til politiet og fortalte at han havde en kniv i maven.
Manden ringede selv til politiet og fortalte at han havde en kniv i maven. Foto: Colourbox

Den 54-årige kvinde, der blev anholdt i forbindelse med knivdrabet i Lyngvig er sigtet for manddrab, oplyser TV/MIDT-VEST.

Politiet sigter nu den 54-årige kvinde for drabet på den 63-årige mand, der døde af knivstik mandag morgen, oplyser TV/MIDT-VEST.

Kvinden blev fundet i hjemmet hos den 63-årige mand i Lyngvig ved Hvide Sande.

Den 63-årige ringede selv til politiet søndag sidst på eftermiddagen og fortalte, at han var blevet stukket i maven med en kniv af en kvinde på hans bopæl.

Han fortalte, at han havde slået kvinden bevidstløs og selv trukket kniven ud af maven.

Den 63-årige døde mandag morgen af sine kvæstelser på sygehuset. Den 54-årige kvinde, der er nabo til den 63-årige, bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 12.30 ved retten i Herning, sigtet for drab.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.