En 47-årig kvinde er død efter en færdselsulykke i Viborg, hvor en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen. Det oplyser vagtchef Andreas Bang Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Politiet fik anmeldelsen om et alvorligt færdselsulykke klokken 16.13.
Ulykken er sket på Nordre Ringvej i Viborg.
- Det er umiddelbart vest for krydset mellem Nordre Ringvej og Randersvej, siger Andreas Bang Andersen.
- Vi kommer frem til stedet, og umiddelbart er omstændighederne, at en personbil er kommet over i den modsatte kørebane og har ramt frontalt ind i en lastbil.
Kvinden, der er fra Skive, var chauffør i personbilen. Hun bliver erklæret død på stedet af en læge. De pårørende er blevet underrettet.
Imens er lastbilchaufføren - en 25-årig mand - uskadt efter ulykken, oplyser politiet.
Foto: Presse-fotos.dk
Midt- og Vestjyllands Politi havde spærret området af. Foto: Presse-fotos.dk