Hvis du læser blogs, har du måske levet med i Daniel83’s tilsvining af gravide kvinder, Brittmusens væmmelse over fugleklatter, Betina23’s utro kæreste eller YoPers kamp mod sin coke-afhængighed.

I så fald er du blevet snydt og bedraget. Personerne bag de fire blogs findes ikke i virkeligheden.

Skuespiller Camilla Metelmann har sammen med tre kolleger fra teatergruppen TeaterJuJu lavet falske identiteter på blogportalen urbanblog.dk, og siden efteråret 2006 har de udgivet sig for at være hver sin rolle fra et teaterstykke ved navn ’Mørkt stof – nu kan jeg slet ikke mærke noget’. Personerne bliver første gang levendegjort i teaterstykket, som havde premiere onsdag.

Det har været hårdt at give liv til en virtuel og opdigtet person, fortæller Camilla Metelmann.

»Faktisk var det en skræmmende oplevelse, for Betina23 ligner mig selv til forveksling. Navnene og episoderne i Betina23’s liv er opdigtede, men følelserne har vi tilfælles,« siger Camilla Metelmann.

Eksperimentet med at lade rollerne udfolde sig i bloguniverset blandt virkelige mennesker har givet skuespillerne anledning til at udvikle deres karakterer. Forestillingen handler om, hvad der vil ske, hvis folk ikke har et personligt ansvar, og her har de opdigtede karakterer og folks reaktion på deres handlinger spillet en afgørende rolle for udviklingen i manuskriptet.

Narrede seerne

TeaterJuJus stunt med at narre offentligheden til at tro, at fiktive personer på nettet er virkelige, er nyt i Danmark. Det blev for alvor verdenskendt på nettet sidste år, da den amerikanske teenagepige ’Bree’ i juni 2006 begyndte at sende en videodagbog ved navn ’Lonelygirl15’ ud på netportalen YouTube. Bree blev angiveligt holdt hjemme på sit værelse af sine meget religiøse forældre og havde næsten kun kontakt til andre unge gennem sine YouTube-dagbøger.

Kendskabet til de fascinerende klip fra den ensomme piges hverdag blev hurtigt spredt via mail og mund til mund-metoden til tusindvis af mennesker, der fulgte med og debatterede ivrigt. I efteråret 2006 blev det afsløret, at Bree i virkeligheden var den newzealandske skuespiller Jessica Rose, og at det hele havde været et projekt, som fire ellers ukendte filmmagere brugte til at skabe opmærksomhed om sig selv.

Masser af faste seere reagerede med vrede og raseri over at være blevet ført bag lyset, men ’Lonelygirl15’s popularitet blev blot endnu større, og serien kører videre på YouTube den dag i dag.

Folkene bag de fire danske fiktive roller har selv overvejet, hvordan bloglæserne vil reagere på at være blevet snydt.

»Det kan godt være, at de folk, der har fulgt med i vores karakterer på nettet, føler, at vi har taget røven på dem. På den anden side er vi så mange, der kæmper om opmærksomhed, at al omtale er god omtale. Hvis folk føler sig snydt, er det, fordi de har lagt mærke til os,« siger Camilla Metelmann.